Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OTTO MÜLLEK
Qom ovenfor nævnt blev Udarbejdelsen af et Forslag til en ny dansk
O Næringslovgivning ikke lagt i Hænderne paa en særlig i dette (")je-
med nedsal Kommission, hvad der næppe vilde have vakl Forundring
hos Nogen, men udelukkende betroet til en enkelt Mand, Overrets-
assessor Otto Müller. Det er da kun naturligt, at der maa blive spurgt:
hvem var denne Mand, og hvorledes gik det til, at han blev valgt?
A. S. Ørsted havde jo i Roskilde Stænderforsamling med Rette sagt, at
Næringslovgivningens Omordning var »en af de vanskeligste og mest
omfattende Opgaver«1. De opkastede Spörgsmaal kunne imidlertid meget
let besvares. Sagen var simpelthen, at Forholdene gjorde et hurtigt
Resultat ønskeligt, og at Assessor Müller allerede i lang Tid var kjendt
for sit grundige Kjendskab til vor Næringslovgivning, som lian ønskede
udviklet i Overensstemmelse med Tidens frisindede Anskuelser. Han
var derfor den selvskrevne Mand, om hvem nogle nærmere Oplys-
ninger her ville være paa deres Plads.
Først skal det bemærkes, at han var udgaaet fra et fintdannet og
humant Hjem. Hans Fader var den milde og alvorlige teologiske Pro-
fessor Peter Erasmus Müller, der i sine sidste Aar blev Biskop over
Sjællands Stift, og som tillige maa nævnes som en betydelig Historiker,
ja han var formentlig langt mere historisk Gransker end Teolog.
Sonnen Otto, der i meget synes at have lignet sin Fader, var 27 Aar,
da denne døde i 1834. Dygtig Jurist havde han allerede den Gang som
Vohintær arbejdet i det danske Kancelli, vundet Universitetets Pris-
medalje for en juridisk Afhandling og med offentlige Stipendier fore-
taget en længere Studierejse i Udlandet. 1836 var han derpaa bleven
Kancellist og to Aar efter Avditør i Hæren. Ved sin Tjeneste i Kan-
40