Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
OTTO MÜLLEK Qom ovenfor nævnt blev Udarbejdelsen af et Forslag til en ny dansk O Næringslovgivning ikke lagt i Hænderne paa en særlig i dette (")je- med nedsal Kommission, hvad der næppe vilde have vakl Forundring hos Nogen, men udelukkende betroet til en enkelt Mand, Overrets- assessor Otto Müller. Det er da kun naturligt, at der maa blive spurgt: hvem var denne Mand, og hvorledes gik det til, at han blev valgt? A. S. Ørsted havde jo i Roskilde Stænderforsamling med Rette sagt, at Næringslovgivningens Omordning var »en af de vanskeligste og mest omfattende Opgaver«1. De opkastede Spörgsmaal kunne imidlertid meget let besvares. Sagen var simpelthen, at Forholdene gjorde et hurtigt Resultat ønskeligt, og at Assessor Müller allerede i lang Tid var kjendt for sit grundige Kjendskab til vor Næringslovgivning, som lian ønskede udviklet i Overensstemmelse med Tidens frisindede Anskuelser. Han var derfor den selvskrevne Mand, om hvem nogle nærmere Oplys- ninger her ville være paa deres Plads. Først skal det bemærkes, at han var udgaaet fra et fintdannet og humant Hjem. Hans Fader var den milde og alvorlige teologiske Pro- fessor Peter Erasmus Müller, der i sine sidste Aar blev Biskop over Sjællands Stift, og som tillige maa nævnes som en betydelig Historiker, ja han var formentlig langt mere historisk Gransker end Teolog. Sonnen Otto, der i meget synes at have lignet sin Fader, var 27 Aar, da denne døde i 1834. Dygtig Jurist havde han allerede den Gang som Vohintær arbejdet i det danske Kancelli, vundet Universitetets Pris- medalje for en juridisk Afhandling og med offentlige Stipendier fore- taget en længere Studierejse i Udlandet. 1836 var han derpaa bleven Kancellist og to Aar efter Avditør i Hæren. Ved sin Tjeneste i Kan- 40