Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

314 OTTO MÜLLER celliet var han vistnok tilfældigt bleven ført ind paa et særligt Studium al vore Næringsforholds Ordning, men Emnet tog hurtigt hans Inter- esse, og da der paa dette Omraade savnedes en samlet systematisk Fremstilling, stillede han sig som Opgave at udarbejde en saadan. Som en Del heraf udkom da i Maj 1840 hans Bog »Om Lavsvæsen og Be- villinger til Næringsbrug efter den danske Lovgivning«, og da den saa meget omtalte kjøbenhavnske Lavskommission just samtidig saa Lyset, tor det nok betragtes som sikkert, at den nye og absolut gode »ju- ridiske Haandbog« mange Steder har vakl Opmærksomhed og endda er bleven hilst med Glæde. Den gav en samlet Række Oplysninger, som maatte være Kommissionen og Alle, der interesserede sig for dens Virksomhed, til ikke ringe Nytte. Forfatteren selv har da ogsaa Kom- missionen i Tankerne, naar han dedicerer sin Bog til »Staden Kjøben- havns Borgerrepræsentanter«, om hvem han i Fortalen siger, at de som de Første havde taget »Ordet i den vigtige Sag om en Reform i Næ- ringslovgivningen «. Fortalen er i det Hele ikke uden Betydning. Den viser saaledes Forfatterens Stilling overfor Spörgsmaalene om Lavsvæsen og Nærings- frihed, medens selve Bogen, som en juridisk Haandbog sig hør og bor, er heltud objektiv. I saa Henseende siger det nemlig Intet, at der er et Afsnit i den, som næppe ganske har behaget alle Datidens Lavsmænd, nemlig Afsnittet om »den Ret, der er grundet i Lavslovenes Karakter som Privilegier«. Undersøgelsen fører nemlig til det Resultat, at La- venes Love uimodsigelig kunne underkastes de Forandringer, som Lov- givningen og Regeringen efterhaanden maatte finde fornødne efter Tidens og Forholdenes Udvikling1. Men tilbage til Fortalen. Forfatteren siger bl. A. i den, al man har fejlet ved at sammenblande Reglerne om Næringsbrug i Almindelighed med Reglerne for Lav og Bevillinger. »Man kan saaledes — fortsælter lian — tænke sig en hoj Grad af Næringsfrihed ved Siden af Lav og omvendt Lavsvæsenets Ophævelse ved Siden af trykkende Love om Næringsfrihed, da det alene kommer an paa, hvorledes hver af disse Love er beskaffen; og navnligen forekommer det mig, at de Baand, man hos os kunde ønske løsnede, ikke mindre hidröre fra Lovgivningen