Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

OTTO MÜLLER 317 Hensyn fordre det. Til at vælge dygtige, patriotiske Folkerepræsen- tanter betragter han den store Masse, Hoben, for ikke duelig; den veed ikke, hvilke Kundskaber dertil udfordres, fordi den ikke veed, livo der besidder dem, og fordi den ikke en Gang indser Vigtigheden af en Folkerepræsentants Egenskaber. Det er rent ud mærkeligt for Nutiden at træffe en saadan Udtalelse som, at det hører til Undtagel- serne, »al en Bonde har en en fornuftig, selvstændig Dom om de offentlige Anliggender«. Han vil have mange udelukkede fra at kunne deltage i Valgene. Der skal tages Hensyn til Stand, Stilling og For- mue, men her er han i hoj Grad forundret over, at Forordningen af 1834 kun har kunnet finde de i saa Henseende fornødne Egenskaber hos Grundbesidderne. Ser han f. Ex. paa Kjøbstæderne, er der ab- solut Andre end Grundejerne dér, som kunne komme i Betragtning. Han skriver: »Da Handel og Haandværk og anden borgerlig Næring tidgjör Kjøbstædernes virkelige Existens, er det vanskeligt at forklare, at en Valglov, der har en egen Valgklasse for Kjøbstæderne, ikke har kaldet disses næringsdrivende Borgere til Deltagelse i Valgene af dem, der i Stændernes Forsamling nærmest skulle varelage Kjøbstædernes Interesser; det er vanskeligt at forklare, at Grundejerne skulde have större Indsigt og Duelighed eller endog blot større Interesse for Byen end de i Byen bosalte næringsdrivende Borgere«. Han udtaler videre som sin Overbevisning, »at man overall i Danmark kan stole paa Mid- delstanden, den store, virksomme, oplyste Middelstand«; der bor i den »en Fylde af Troskab, Indsigt, Kj ærlighed og Tapperhed, som kun be- høver kraftfulde Institutioner for at sættes i fuld Virksomhed«. Det er konservative Anskuelser, som maa have fundet el aabent Øre bl. A. i Haandværkerforeningen, og det er da helt forstaaeligt, at denne Forening, da den i Oktober 1842 skulde vælge en Komite til Bedøm- melse af de til den indkomne Besvarelser af en Prisopgave om Lavs- indretningens Goder og dertil ved Siden af tre Haandværkere vilde have to Videnskabsmænd, som den ene af disse valgte Overavditør O. Müller; den anden blev Professor J. F. Schouw1. Som tidligere meddelt fandt Komiteen ikke, at noget af Prisskrifterne kunde præ- mieres, og da et af dem dog Aaret efter udkom som selvstændigt Skrift,