Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OTTO MÜLLER
319
Gang, Foreningen opstillede Andre end Haandværkere, og da dens
Liste kom til at lyde paa: Jernstøber P. F. Lunde, Overavditør O.
Müller, Brygger J. C. Jacobsen, Grosserer J. Owen, Fabrikør A. Fi-
biger og Bogbinder J. C. Falck, synes det, som om en ejendommelig
Indflydelse her har gjort sig gjældende. De fem Førstnævnte, der alle
vare afgaaede Borgerrepræsentanter, staa uden Undtagelse som mere
eller mindre fremtrædende Liberale. Resultatet blev forøvrigt, at kun
fire af dem, og herimellem Müller, bleve gjenvalgte; Owen og Falck
kom ikke med.
Nu nærmede 1847 sig, det Aar, da Lavskommissionens Betænkning
angaaende Haandværkslavene fremkom, og Overavditør Müller, der i
1846 var bleven Overretsassessor, har sikkert været travlt beskjæftiget
med den. Hvor stor Del han har i denne Betænkning, der er af Ok-
tober 1847, kan ikke læses ud af den. Müller hævder som andre af
Kommissionens Medlemmer paa sine Steder en Særmening, han afgiver
i det Hele fire Separatvota1, af hvilke det væsentligste er det, hvori han
viser, at han er det af Kommissionens Medlemmer, der stod Nærings-
friheden nærmest; han vilde, at den Ordning, Betænkningen ønskede
at skabe for lyve Aar, ikke skulde afløses af en fornyet Forhandling
om, hvorvidt Lavsindretningen fremdeles burde bibeholdes, men af »den
Tingenes Tilstand, der almindeligvis bærer Navn af Næringsfrihed«.
Lægger man imidlertid Mærke til, at daværende Voluntær i det danske
Kancelli W. Ussing, den senere Höjesteretsassessor og Nationalbank-
direktør, var Sekretær ved Affattelsen af Kommissionens Betænkning af
Februar 1844 om Kjøbenhavns Handelslav, men at ingen Sekretær pa-
raferer Betænkningen om Haandværkslavene, faar man ligesom en For-
modning om, at Otto Müller her har været den i væsentlig Grad Le-
dende, hvad der bestyrkes ved, at det er ham, og alene ham, der efter
Betænkningens Fremkomst baade forklarer og forsvarer den2. Han an-
melder Betænkningen i Almindelighed i en Artikel i »Fædrelandet« for
7 December 1847; han stiller paa Grundlag af den et Forslag til Bor-
gerrepræsentationen i en Artikel sammesteds den 17 Januar 1848, og
den 19 samme Maaned forsvarer han den mod de tidligere omtalte hef-
tige Angreb, som fra Kaptajn Tschernings og Fabrikant E. R. Groves