Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
OTTO MÜLLER 319 Gang, Foreningen opstillede Andre end Haandværkere, og da dens Liste kom til at lyde paa: Jernstøber P. F. Lunde, Overavditør O. Müller, Brygger J. C. Jacobsen, Grosserer J. Owen, Fabrikør A. Fi- biger og Bogbinder J. C. Falck, synes det, som om en ejendommelig Indflydelse her har gjort sig gjældende. De fem Førstnævnte, der alle vare afgaaede Borgerrepræsentanter, staa uden Undtagelse som mere eller mindre fremtrædende Liberale. Resultatet blev forøvrigt, at kun fire af dem, og herimellem Müller, bleve gjenvalgte; Owen og Falck kom ikke med. Nu nærmede 1847 sig, det Aar, da Lavskommissionens Betænkning angaaende Haandværkslavene fremkom, og Overavditør Müller, der i 1846 var bleven Overretsassessor, har sikkert været travlt beskjæftiget med den. Hvor stor Del han har i denne Betænkning, der er af Ok- tober 1847, kan ikke læses ud af den. Müller hævder som andre af Kommissionens Medlemmer paa sine Steder en Særmening, han afgiver i det Hele fire Separatvota1, af hvilke det væsentligste er det, hvori han viser, at han er det af Kommissionens Medlemmer, der stod Nærings- friheden nærmest; han vilde, at den Ordning, Betænkningen ønskede at skabe for lyve Aar, ikke skulde afløses af en fornyet Forhandling om, hvorvidt Lavsindretningen fremdeles burde bibeholdes, men af »den Tingenes Tilstand, der almindeligvis bærer Navn af Næringsfrihed«. Lægger man imidlertid Mærke til, at daværende Voluntær i det danske Kancelli W. Ussing, den senere Höjesteretsassessor og Nationalbank- direktør, var Sekretær ved Affattelsen af Kommissionens Betænkning af Februar 1844 om Kjøbenhavns Handelslav, men at ingen Sekretær pa- raferer Betænkningen om Haandværkslavene, faar man ligesom en For- modning om, at Otto Müller her har været den i væsentlig Grad Le- dende, hvad der bestyrkes ved, at det er ham, og alene ham, der efter Betænkningens Fremkomst baade forklarer og forsvarer den2. Han an- melder Betænkningen i Almindelighed i en Artikel i »Fædrelandet« for 7 December 1847; han stiller paa Grundlag af den et Forslag til Bor- gerrepræsentationen i en Artikel sammesteds den 17 Januar 1848, og den 19 samme Maaned forsvarer han den mod de tidligere omtalte hef- tige Angreb, som fra Kaptajn Tschernings og Fabrikant E. R. Groves