Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

OTTO MÜLLER 321 skab til Forholdene, som de virkelig vare1. Men Tiden gik. Grundlovs- udkastet fremkom, Valglovsudkastet fremkom, og Müller saa til sin Sorg, at den af ham i 1842 bekæmpede almindelige Valgret her blev lyst i Kuld og Kjön. Herimod maatte han udtale sig, og saa udsendte han i December 1818 sil lille Skrift »Om Valgloven«, hvori han hæv- dede, al Friheden var en Ret, der tilkom Alle, men at Valgret kun kunde tilkomme dem, som ved deres Stilling i Samfundet gav Staten Borgen for, at deres Valg blev fornuftigt. Man maatte have Garantier mod Massens Herredomme. »Jeg erkjender saa godt som Nogen Nød- vendigheden af, at Demokratiet maa sejre, men jeg erkjender ikke den Nødvendighed, at det skal ske paa Intelligensens eller de höjere Livs- formaals Bekostning«. Det er de samme Tanker, vi kjende fra hans Bog i 1842, men nu skulde han erfare, at hvad der den Gang godt passede den liberale Bevægelse, ikke passede i Frihedsaaret 1848. Der var Andre, der nu saa paa Udviklingen med samme Öjne som Müller. Bevægelsen mod den almindelige Valgret gav sig Udslag bl. A. i den fra Haandværkerforeningen udgaaede saakaldte Oldermands- adresse og i Oprettelsen af »Den patriotiske Forening«. Baade Adresse og Forening ere omtalte tidligere; her skal da kun gjöres opmærk- som paa, at Otto Müller fik ublide Ord i Anledning af dem begge. Da Adressen, der var stilet til Rigsforsamlingen, forelaa i Borgerrepræsen- tationens Møde den 22 Februar 1849, ønskede Formanden, Etatsraad L. N. Hvidt, og fire andre Borgerrepræsentanter, der ligesom han til- lige vare Medlemmer af den nævnte Forsamling, ikke at deltage i Dis- kussionen. De forlod derfor Mødet, hvorpaa de Tilbageblivende valgte Müller til Dirigent og med 17 Stemmer mod 6 i Overensstemmelse med, hvad Magistraten havde gjort, i Principet sluttede sig til Adressen, der saa sendtes til Rigsforsamlingen med en Skrivelse dateret »den 24 Februar i Kommunalbestyrelsen«. Imod Berettigelsen til her at bruge Kommunalbestyrelsens Navn protesterede »Fædrelandet«. De tilbagebli- vende Borgerrepræsentanter kunde efter Bladets Mening ikke tages som Borgerrepræsentation. Som Mødets Dirigent undlod Müller imidlertid ikke i »Berlingske Tidende« at tage til Orde herimod, og det skal be- mærkes, at han her er i Overensstemmelse med det officielle Referat af