Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

322 OTTO MÜLLER Mødet. Men selvfølgelig naaede han ikke at overbevise »Fædrelandet«, der kort efter ogsaa vendte sig imod ham i Anledning af »Den patrio- tiske Forening«. Müller, der var en af Indbyderne til den, havde lige- som forøvrigt dens Formand, Höjesteretsadvokat Blechingberg*, for- svaret Foreningen mod et Angreb fra Bladets Side, og nu svarede det igjen i en Artikel, hvori det bl. A. omtalte Müller paa følgende Maade: »Vi vide meget vel, at Hr. Müller ligesaalidt vil blive nogen skinbarlig Reaktionær, som han nogensinde har været nogen afgjort Liberal, han er en af den gyldne Midtes graa Mænd, der have sat sig den lidet løn- nende Opgave at balancere mellem begge Partier« \ Det er ikke i og for sig velvillige Ord, men de ere paa den anden Side heller ikke ondsindede, og der kan da igjennem dem ligesom skimtes Omridsene af en rolig og besindig Mand, der ikke er bange for i alle Forhold ærligt at være sin Mening bekjendt, hvad der yderligere gjör ham til en modig Mand. Af hans Pjece fra 1842 fremgaar det, at han satle Modet höjt som en personlig Egenskab, og hans følgende Pjece fra 1848 viser, at han selv var i Besiddelse af denne Egenskab; det Aar hørte der nemlig Mod til offentlig at bekæmpe den almindelige Valgret. Og at han virkelig var en modig Mand, ses maaske endnu tydeligere, da han i Maj 1864 udsendte sit lille Skrift mod det Hall- Monradske Styre. Forpint og trykket af den forudgaaede Tids sørge- lige Begivenheder tyngedes han yderligere af Frygten for, at Statsskibet paa Grund af en Slags Forblindelse hos de Styrende skulde gaa sin Undergang i Møde. Han havde »saa ærligt som nogen Mand i Landet sluttet sig til de saa kaldte Ejderdanske«, og det var med bedrøvet Hjærte, at han havde set, at Roret nu maatte lægges om. Men hvem vilde sige det? »Hvorfor tie de? Hvorfor tie de Mange, som efter deres hele Stilling og deres politiske Indsigt fortrinsvis maa være kal- dede til at tale i en Tid som denne, da Fædrelandet er i Fare?« Og saa gj01’de han det selv. Han blev da ogsaa Medlem af Repræsentant- skabet for den snart efter fremtrædende, saa stærkt forhaanede »Avgust- Naar Nationalbankdirektør Haagen ovfr. S. 247 er gjort til Foreningens Formand, er det en Fejl.