Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
OTTO MÜLLER 323 forening«, og paa Valgdagen den 30 Maj 1865 traadte han endelig per- sonlig op mod Gehejmeraad Hall, idet han paa fremtrædende Maade interpellerede denne, da han paany søgte og, som det maatte ventes, ogsaa opnaaede Valg1. Müller gik sine egne Veje, fulgte ikke Dagens Løsen. Han var paa denne Tid Höjesteretsassessor, og han skattedes som saadan. »Fædre- landet« havde allerede i 1858 sagt, at »hans Retsindighed og Uafhængig- hed som Dommer forlængst var prøvet og afgjort«2. Og han havde endnu andre Egenskaber, der lod ham indtage en anset Plads. Han var en humant og fint dannet Mand, der havde ikke ringe Kunstsans. 1844- 45 var han Medudgiver af sin Morbroder Kratzenstein-Stubs Tegninger, og 1879 udsendte han en livlig lille Bog med Titelen »Albrecht Dürer. Et Livsbillede fra Renæssansens Tid«. I denne Forbindelse skal det og- saa nævnes, at han i 1849 kjøbte den gamle smukke Hjelmstjerne-Rosen- kroneske Ejendom i Frederiksberg Allée for at leve i landlige og rolige Omgivelser fjærnt fra Byen3. Og saa kommer hertil endnu, at han slæg- tede sin Fader paa i historiske Interesser, hvad han tydeligst viser i sin Afhandling om »Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn«4. Efter hele hans Natur havde der for ham været noget uhyggeligt i at se Magten i Massens Hænder, men han saa tillige, at Begivenhederne rummede »en vis Stor- artethed i al deres Simpelhed«. Han ønskede derfor, at der skulde be- vares »et til Virkeligheden svarende Billede af dem«, og det har i saa Henseende stor Interesse at se den Umage, han gjör sig for virkeligt paa alle Punkter at faa det Sande frem. Han søger Oplysning hos f. Ex. Overkammerherre V. T. Oxholm, Konferensraaderne (lidligere Borgemestere i Kjøbenhavn) I). G. R. Bentley og H. A. Mollerup, Etatsraad L. A. Thayssen, Bankdirektør H. P. Frederiksen og Maleren Professor Constantin Hansen m. 11. og skaffer sig skriftlige Meddelelser Ira Kammerjunker J. Bardenfleth (en Sön af den afdøde Minister), Ge- hejmekonferensraad G. J. Bræstrup, Stiftamtmand Kammerherre F. C. E. Dahlström, Generalmajor J. H. Fensmark, Professor Peter Hjort, Orlogskaptajn A. C. Schultz, Gehejmekonferensraad F. F. Tillisch og Oberst A. F. Tscherning. Saaledes fremgaar det af hans efterladte Papirer. 41