Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

STANDEN, DER SKULDE HJÆLPES 23 fyldigt tilstede, som Omstændighederne have gjort det muligt. Hvad der passerede paa Mødet, tyder ikke paa stor Velvilje imod Haand værkerne. Efter at Borgemester og Raad havde delibereret med de forbemeldte for- nemste og bedste Böigere samt de mødte Oldermænd og Bisiddere, blev der valgt 31 Dannemænd, af hvilke kun en eneste var Haandværker, nemlig Bageren Sören Lauritsen Præstø; og han valgtes næppe som Re- præsentant for Haandværket. Han hører nemlig med til de 71 fornemme Borgere, som Magistraten særlig havde tilsagt, han saavelsom endnu 6 andre, nemlig Possementmageren Povl Førster1, Bryggeren Olut Jensen, Slagteren Christen Jensen, Guldsmeden Johan Stickmann samt Garverne Jörgen Villumsen og Henrik Høckell. Og saa hedder det videre: »Der- foruden blev tilnævnt og udvalgt paa samtlige Amters [d. e. Lavs] Vegne efterskrevne [5] Dannemænd og det med saadan Vilkaar, at naar een af efterskrevne Haandværksmænd ved Døden afgaar, skal derefter ikkun være 4 af Amterne til Ovenskrevne, og skal hvert af samme Amter være tvende Aar, derefter skal af andre Amters bedste og forstandigste [Mænd] andre i deres Sted udvælges, som og saaledes hvert Aar skal forvexles og omskiftes. Forberörte Amters Udnævnte ere følgende: Johan Stick- mann Guldsmed, Povl Førster Possementmager, Peder Riber Skræder, Avgustinus Otte Smed, Claus Weboe Skomager«. Bølgerne have sikkert gaaet höjt i Mødet. Dets forunderlige Resultat synes at pege derpaa. Ikke at tale om at den ovenfor anførte Beslut- ning er i höj Grad uklar, hvad der kan komme af, at stridige Anskuel- ser her er søgt formidlede, er Valget af 36 Mænd (31 fornemme Borgere og 5 Haandværkere) istedenfor i Alt 32 stik imod den paagjældende Para- graf i Privilegierne. Haandværkerne ere aabenbart fremkomne med ikke vel sete Fordringer, og saa har man for at stille dem tilfreds istedenfor een Haandværker — der var jo endnu kun een ubesat Plads tilbage paa en underlig kunstlet Maade valgt endog 5 Haandværkere, vel i Haab om at kunne faa Forsamlingens Antal forhøjet, i alt Paid til 35. Naai een af de 5 Haandværkere døde, skulde Haandværket jo kun have 4 Re- præsentanter, og naar de oprindelige 4 vare afgaaede ved Døden, skulde de efter dem kommende andre 4 Haandværkere ikke vælges paa Livstid som Forsamlingens øvrige Medlemmer, men hver kun foi to Aai, saa-