Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DEN AFSLUTTENDE KAMP 353 (38 St.)1. Monrad blev Udvalgets Formand, Müller dets Ordfører og Rimestad dets Sekretær. Adjunkt P. Schoubye fra Randers, Medindbyder til »Den danske Kjøbstadforening« og Redaktør af Foreningens 1 idende, sagde en Gang ved Forhandlingerne i Tinget, at der var tre ling i Lovforslaget, som Kjøbstadhaandværkerne maatte ønske forandrede, det var Afskaffelsen af Duelighedsprøver, den Landhaandværkerne givne Afsætn i iigsret og Bestemmelserne om den Afstand fra Byerne, i hvilken disse Haand- værkere maatte bo2. Her lade vi de to sidste ling falde og holde os kun til den første, der fra saa mange Sider nævntes som Hovedspörgs- maalet3, og her skal det da nævnes, at der i Udvalget Ira baade J. A. Hansens og Monrads Side fremkom Forslag om Bevarelsen af en Prøve, ligesom de begge ønskede den i Lovforslaget nævnte Overgangstid for- længet, den skulde ikke kun gaa til 1862, men til 1867. J. A. Hansen fremsætter i det Hele en Række ganske overraskende Bemærkninger, der vise, at han paa tiere Punkter var endog ivrig for at skaffe Haand- værkerne de af dem ønskede blidere Kaar, og det endskjöndt han i sit Blad »Morgenposten« havde talt haanligt om Haandværkernes ovenfor nævnte 15,000 Mands Adresse, men det var i og for sig ikke underligt. Han gjör i Udvalgets Betænkning gjældende, at Lovforslaget er en vidt- gaaende og hensynsløs Kuldkastelse af bestaaende Indskrænkninger i Handel og Haandværk; det hæver Lavenes udelukkende Ret, bortkaster deres Prøver, tillader at forene flere Haandteringer, giver Frihed til at gaa fra en Næringsvej til en anden, til selv at udføre alt Arbejde ved de Gjenstande, som det er en Haandværker tilladt at afhænde som hele Fabrikata osv. Det er som sagt mærkeligt, at saadanne Bemærkninger fremkomme fra hans Side, men det viser sikkert, at han, den gamle Skomagermester, godt kunde forstaa Haandværkerne4. Den 5 November begyndte Lovens anden Behandling, der krævede i Alt otte Møder og varede til den 12 November. Men af den kunde Haandværkerne ikke øse nogen Glæde. Monrads og J. A. Hansens For- slag bleve forkastede5, Adressen med de 15,000 Underskrifter havde kun gjort Indtryk paa nogle Faa, og i den hurtigt følgende tredje Behand- ling forkastedes et af femten Medlemmer stillet Forslag om Bevarelsen 45