Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

354 DEN AFSLUTTENDE KAMP af en Prøve i fem Aar efter Overgangstidens Udløb1, men det Interes- sante her er, al der hævede sig bebrejdende Stemmer overfor den urimelige Hast, hvormed Lovforslaget var ført igjennem. Gaardejer Bertel Nørgaard vilde saaledes af den Grund stemme imod det, og Ad- junkt Schoubye ivrede imod det exempelløst forcerede Udvalgsarbejde, Sagen burde udskydes til efter Valgene i 1858. Men herimod tog In- denrigsminister Krieger stærkt til Orde. Det var »en grundfordærvet Anskuelse« paa en saadan Maade at ville skyde et Ansvar fra sig2. Den 21 November blev Lovforslaget sendt til Landstinget med 71 Stemmer mod kun 11, og blandt dem, der stemte for Overgangen, var Monrad, skjöndt han erkjendte, at Lovforslaget ikke var skaansomt3. I Landstinget tog Sagen ikke lang Tid. Den 27 November fandt første Behandling af Forslaget Sted, og Orla Lehmann udtalte strax, at Tinget burde gjöre Alt, »for at den velsignelsesrige Reform ikke skulde blive udskudt i en lang og tvivlsom Fremtid«, en Opfordring, der blev fulgt. Allerede den 14 December vare alle tre Behandlinger med tilhørende Ud- valgsforhandling og Affattelse af Udvalgsbetænkning til Ende med det Resultat, at Lovforslaget med nogle mindre Ændringer blev vedtaget med 33 Stemmer mod 3, som afgaves af Kjøbmand P. Wulff fra Stubbekjøbing, Kammerherre Overførsler N. J. Jessen fra Randers og Møller F. Johansen fra Houby4. Herefter vendte Lovforslaget tilbage til Folketinget, hvor dets eneste og sidste Behandling fandt Sted den 18 December. Ved den udtalte J. A. Hansen paany, at Lovforslaget gjorde et altfor stort Spring, ligesom han stærkt paapegede, at Alt kunde blive vedtaget paa rette Maade til den i Forslaget satte Overgangstids Slutning den 1 Januar 1862, selv om Sagens Afgjörelse udskødes til efter Val- gene i 1858. Men Intet hjalp. Forslaget blev endelig vedtaget med 62 Stemmer mod 19, og her var atter Monrad mellem Ja-Stemmerne, me- dens her mellem Nej-Stemmerne skal nævnes J. A. Hansen, Gomard, Bertel Nörgaard og P. Schoubye5. Det var sikkert med ikke ringe Spænding, at Haandværkerne fulgte Forhandlingerne i Rigsdagen, og Spændingen er vistnok voxel, efter- haanden som Betydningen af det hurtige Tempo, de foretoges i, blev dem klar. Imod Forventning vilde Loven herved kunne blive færdig inden