Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

HAANDVÆRKSAAND 373 bleve herved ligesom tvungne til at holde endnu fastere ved deres lavs- mæssige Sammenslutninger som deres eneste Hjælp og til forøvrigt at sætte haardt mod haardt. De støtte og stærke Haandværkere bleve som oftest faamælte, lidt kantede og haarde Personer, for hvem det gjaldt om at arbejde ærligt og godt, saaledes som Lavet fordrede det af dem, men saa ogsaa om sejt og uböjeligt at holde paa den Ret, Lavet havde, holde paa de fra det stammende Rettigheder, der for hver enkelt af dem vare velerhvervede, ja meget ofte dyrt kjøbte Rettigheder. Der gik Frasagn om, at tid- ligere Tiders Angreb paa Lavene vaie bievne afviste paa denne Maade. Stod man blot fastsluttede om Lavene, vare de uovervindelige. Og Frasagnene havde Ret. Atter og atter havde Samfundet ment, al Lavene hindrede den fornødne, frie økonomiske Bevægelse, forhindrede den fornødne Konkurrence. Priserne paa Haandværkernes Frembringel- ser vare gjeiinemgaaende for höje, sagdes der, Adgangen til at blive Lavs- medlem holdtes ved vanskelige og kostbare Prøver samt forskjellige andre Bekostninger altfor lukket. Derfor hævede Kong Hans alle Sko- magernes Lav (1507), derfor hævede Frederik I alle Lav hele Landet over (1526), derfor gjorde Kristian IV det Samme (1613) osv. Men atter og atter kom Lavene igjen ganske som för, og selv Enevoldsmagten kom ingen Vej med dem. I de nye Kollegier tumlede man stærkt med Lavenes Skraaer, men med vanlig Sejhed holdt Lavene ud, og paa væsentlige Punkter vedbleve de at styre dem selv. De beholdt deres Eneret og stod stadig med ikke ringe Myndighed, i Henseende til for hvem og hvormange de skulde aabne deres Döre. Nej Enevoldsmagten fik slet ikke Lavene hævede, fra 1740 til 1760 blev der opretlet 65 nye danske Lav1. Herimod rejste der sig en ikke ringe Modstand, væsentlig baaren af Generalprokurør Henrik Stampe, og efter en Erklæring fra ham udgik der den 10 April 1761 et kongeligt Reskript til Kjøbenhavns Magistrat, hvori det bl. A. udtaltes, al intet nyt Lav fremtidig maatte indrettes, og at de bestaaende ved given Lejlighed saa vidt muligt burde ophæves. Der blev imidlertid ikke ophævet et eneste Lav, men derimod oprettet el nyt; i 1780 fik de kjøbenhavnske Skorstensfejere Lav2. Blandt de