Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

HAANDVÆRKSAAND 375 sløre Sølvmedalje og konkurrerede til den lille Guldmedalje men dog kom den lavsmæssige Haandværksaand til at leve saa kraftigt i ham, at det i ikke ringe Grad blev ham, som de liberale Lynstraaler i 1857 ret- tedes imod. Og den lille Skomagermester fra Hummergade, (ler skrev en Bog mod Otto Müller og med den i Haanden havde Avdiens hos Frede- rik VII, havde efter den paabegyndte Selvbiografi, han har efterladt sig, som Barn været begjærlig efter at læse Alt, hvad han kunde over- komme, men han var dog glad over, at han ikke var bleven Student, ti da maatte han have studeret ved det med saa mange vantro rationa- listiske Professorer udstyrede Universitet1. Den ivrige Mand var stærkt grundtvigsk paavirket, men ogsaa stærkt betagen af den gamle Haand- værksaand. Og saa var der dog nu en Bevægelse i Gang, der efterhaanden skulde paavirke Haandværksaanden, og den udgik paa en vis Maade fra Haand- værkerforeningen selv, nemlig fra dens væsentlige Stifter, Snedkermester Lasenius-Kramp. Kunstdrejer J. (i. Schwartz gjorde stærkt gjældende, al hans Læredrenge ikke skulde have anden Oplærelse end den, de fik paa hans Værksted; de behøvede ikke at gaa paa Kunstakademiet2. Men Lasenius-Kramp ønskede Haandværkerne godt oplærte ogsaa udenfor Værkstederne, hvad der kan ses af, at han stiftede baade Snedkernes Tegneskole og Teknisk Institut. Under Kampen imod Lavenes hidsige Angribere blev dog ogsaa han helt betagen af den gamle Haandværks- aand, han stred ivrigt i baade Haandværkerforeningen, Nærings- standskomiteen og Næringsstandsforeningen, skjöndt han just var en af de Fire, der i 1849 havde søgt at faa en Forhandling i Gang. Da Haandværkerforeningen i 1865 holdt 25-Aars Jubilæum og han i den Anledning skriver en Udsigt over dens Historie, er han da heller ikke helt fornøjet med denne Kamp. »Man gjorde Modstand — siger han — paa mange Steder mod Ting af ganske ringe Betydning. Det skal der- for ikke fordølges, at man vel længe holdt Tidens Luftning ude og isolerede sig fra Omverdenen«. Som en forklarende Undskyldning peger han imidlertid paa Modstandernes »uskaansomme Optræden«. »Uretfærdige Beskyldninger og overdrevne Fremstillinger af enkelte Mangler krænkede mange af de hæderlige Mænd, der bestyrede Lavenes