Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FOR OG IMOD LAVENE 47 stæt Kongen kunde raades Bod paa den totale Ruin, som vore Lav dag- lig trues med«. Og under 24 April 1770 skrev de 25 Oldermænd paany til Forsamlingen, de tog sig den Frihed »herved allertjenligst at erindre om Svar«, som saa kom under 8 Maj 1770 og viste, at de 32 Mænd ikke havde været uvirksomme. Den 10 Januar havde de tilskrevet Magistraten og »da Sagen var af den Betydning, al den behøvede nöjeste Overlæg« anmodet den om ved Delegerede at træde sammen med dem, men her- til havde Magistraten svaret Nej, den kunde ikke derom holde Samling med de 32 Mænd; ethvert Lavs Oldermand havde for sig paa behørig Maade og paa vedkommende Sted at indgive, hvad der formentes at burde gjöres til Lavets Bedste. Men de 32 Mænd gav ikke tabt. De ved- tog al ville anmode de 25 Oldermænd om at komme til Møde med dem, hvad de underrettede Magistraten om for at fornemme, om den herved havde noget at erindre, og om den ved »nogle af dens Middel« vilde være tilstede ved Mødet. Men nu blev Magistralen vred, den lod de 32 Mænd vide, at de ikke havde det ringeste at melere sig i Lavsaffærer eller i de af Kongen til en eller anden Haandværkssvend meddelte Privilegier, den kunde paa ingen Maade bifalde, at Forsamlingen indkaldte de 25 Older- mænd, der ved at henvende sig til de 32 Mænd havde henvendt sig paa urette Sted, og Magistraten havde derfor under 5 Marts anmeldt det Pas- serede for Hs. Maj. Kongen. I Anledning heraf indgik de 32 Mænd og- saa med en Memorial til Kongen, men de kunde have sparet sig Ulej- ligheden, under 30 Marts reskriberede Hs. Majestæt til Magistraten om at tilkjendegive de 32 Mænd, at slige Forretninger vare dem aldeles uved- kommende, hvorfor de for Fremtiden havde at entholde sig derfra. Henvendelsen til de 32 Mænd løb altsaa ud i Sandet. Men saa skrev de 25 Oldermænd under 16 Maj 1770 til Magistraten, om den vilde vise dem den Naade og Gunst at forestille Hans kongelige Majestæt deres Andragende; de kom samlede, da en separat Begjæring fra hvert Lav i deres Tanker vilde være altfor vidtløftig. Men det vilde Magistraten ikke. Den svarede, at ethvert Lav skulde for sig indkomme med sin Besvæ- ring til det danske Kancelli, og naar disse Skrivelser derefter kom til Magi- stratens Erklæring, vilde den gjöre, hvad muligt var. Lavene maatte med andre Ord ikke optræde samlede. Men endnu en Gang gjorde de