Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

64 DE MANGE, DEB VILDE HJÆLPE læres og det endda baade teoretisk og praktisk. Her skal imidlertid kun to af Besvarelserne nærmere omtales, den, der blev prisbelønnet, Pro- fessor Villaumes, og den, der efter Barens’ Mening var den bedste, Dr. phil. Begtrups. Villaume siger, at han ikke specieil kjender Lavsforholdene i Kjø- benhavn; men efter hans almindelige Erfaring vil »Mesteren og Svenden paa deres Lavssamlinger udle den Kammerat, der afveg fra gammel Slendrian«. Det gjælder derfor om først og fremmest at arbejde paa, at den ønskede Reform kan komme til at virke saaledes, at Lavene ville modtage Institutets Elever. I saa Henseende bör der arbejdes ved Prisopgaver og Præmier, ved Publicitet og Æresbevisninger; et særligt Ugeblad vilde ogsaa kunne gjöre Nylte. Men nu Institute!. En egent- lig Opdragelsesanstalt vilde være forbunden med store Vanskeligheder, og Villaume tænker sig den da kun som en Anstalt for Undervisning og Øvelse; han ser ikke Muligheden af »et alment Institut, ikke en Gang el teoretisk, og saa mindre et praktisk for alle Haandværkere«. Del maatte deles i en Række Instituter efter de forskjellige Fag, men Om- kostningerne derved vilde blive meget store, og han synes da nærmest al anbefale Oprettelsen af et væsentlig teoretisk Institut for Lærlinge og Svende, hvor der bl. A. doceredes Naturhistorie og Fysik, forskjellige Discipliner, der nærmest kunne betegnes ved Navnet Nationaløkonomi, (lernæst Haandværkshistorie og endelig Læren om Lavsrettighederne, »for at vise de unge Mennesker, livor liden Nytte de og Publikum have deraf«. Undervisning i Læsning, Skrivning, Regning og Tegning m. m. tænker han sig given i en forudgaaende Forberedelsesskole. Et tredje Led, som han afviser med en Bemærkning om, at kun Faa vilde kunne nyde godt deraf, er Oprettelsen af »en Fabrikanstalt« for de forskjellige Klasser af Haandværk, hvori en duelig Mester sammen med en »Lærd« skulde lede Uddannelsen1. Her er almindelige Tanker, men ingen i det Enkelte udført Plan. Det er der derimod i Begtrups Afhandling. Staten har sorget for Semi- narier, Skoler for Bjergvæsen, Skibsbyggeri, Navigation, Fortifikation, Arkitektur samt Maler- og Billedhuggerkunst, siger Dr. Begtrup, men for Haandværket har den Intet gjort. Det staar derfor som særligt træn-