Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DE MANGE, DER VILDE HJÆLPE 65 gende, og Ulrik Greens Forelæsninger have vist, at Haandværkerne gjærne ville belæres, men samtidig maa det erindres, at de mangle Forkund- skaber. Undervisning i Læsning, Skrivning og Regning optager han dog ikke i sin Plan, den maa gives i dertil oprettede Søndagsskoler. Beg- trups Plan omfatter kun egentlig Haandværkerundervisning for de saa kaldte »matematiske« og »kemiske« Haand værks Vedkommende. En tredje Gruppe, de »tegnende« Haandværk henviser han til Akademiet paa Charlottenborg. Han deler dernæst Undervisningen i en præliminær og en speciel, gjör Rede for de forskjellige Discipliner, de fornødne Lærere og fordrer, at Institutet maa forsynes med en stor Samling op- lysende Tegninger, en Modelsamling og et Laboratorium. Her er ikke Tale om nogen egentlig Værkstedsoplærelse, men Institutet skulde ved Præmier kunne virke for godt udiørt Arbejde. Endelig viser han i et Budget, hvad Bekostningen vilde være, og hvorfra Indtægterne efter hans Mening skulde komme. Selskabet for unge Haandværkcres Dannelse skulde til Institutets Bestyrelse vælge et nærmere bestemt Antal Med- lemmer, hvortil skulde føjes en Deputeret i Kominercekollegiet, en Pro- fessor ved Kunstakademiet, et Medlem af den Reiersenske Fonds Be- styrelse, en Matematiker, en Kemiker og endelig nogle bekjendte Mænd af Haandværksstanden1. Lige saa svævende som den tyske Villaume er, lige saa koncis er Begtrup. Det er derfor forstaaeligt, at en praktisk Mand som Barens foretrak den Sidstes Besvarelse. Selv Bärens siger imidlertid, at Villaumes »med filosofisk Aand og Grundighed« i et godt Sprog skrevne Afhand- ling fortjener »særdeles Opmærksomhed«. Den fik da ogsaa Præmien, men den senere saa bekjendte Gehejmeraad Collin taler sandt, naar han i de »Kjøbenhavnske lærde Efterretninger« siger, at den »med Hensyn til det udsatte Spörgsmaal er temmelig ufyldestgjörende og aldeles ikke svarer til den Forventning, man gjör sig, naar man veed, at dens For- latter er den bekendte Pædagog Villaume«. Han kjender, hedder det bl. A., ikke de danske Haandværkere, naar han tror, at de ville kule sig paavirke ved Uddeling af broncerede Kobbermedaljer eller Bladkranse. Her er noget Fremmed, som ikke passer til vore Forhold2. Men for- øvrigt maa man ikke tro, at Begtrup var uden fremmed d. v. s. tysk 9