Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
DE MANGE, DER VILDE HJÆLPE
Paavirkning. Hele Opdragelsesbevægelsen kom til os fra Tyskland. Af
de ni Mænd, der indlod sig paa at besvare det danske Selskabs Prisop-
gave, vare de sex tyske, og Forbilledet for Begtrups Afhandling laa i
Hamborg1.
Efter Priskonkurrencens Afslutning gik Selskabet videre. I Avgust
1799 nedsatte det et nyt Udvalg, der skulde fremkomme med en endelig
Plan, og Udvalget kom til at bestaa af Assessor Bärens, Hofpræst Chri-
stian), Professor Gamborg, Assessor (Winkel-)Horn og Bjergværksejer
J. Schnell. Komiteen traadte strax sammen, og allerede i September
sender den Selskabet et særlig trykt »Udkast til en Plan for et Haand-
værker-Institut«, hvori den, för den gaar til at udarbejde en udførlig
Plan, beder om at faa et Par Spörgsmaal besvarede. Den vil vide, om
Maalet blot skal være at skaffe Eleverne de fornødne videnskabelige
Kundskaber og praktiske Færdigheder, eller om der ogsaa skal tages
Sigte paa at gjöre dem til sædeligt bedre Mennesker og mere oplyste
Statsborgere. Dernæst spörger den om, hvorvidt det vil tilfredsstille Sel-
skabet, at der ikke oprettes et for de forskjellige Fag praktisk Institut
— et saadant vil man næppe kunne magte — men at Maalet søges naaet
ved at formaa dygtige M estere til hver i sit Fag at oprelle praktiske In-
stituter, hvis Elever tilsendes dem fra og tilses af Selskabet, der maa
være betænkt paa at virke for en saadan Forandring i Lavslovgivningen,
at de i disse Instituter opdragne unge Haandværkere kunne faa Adgang
til at blive Mestere.
Selskabets Svar kjendes ikke, men det har afgjort gaaet i den Ret-
ning, Komiteen ønskede. Den vedblev sit Arbejde, som imidlertid ikke
viste noget Resultat for i 1801, altsaa en god Stund efter den 21 Marts
1800, den Dag, til hvilken der er knyttet to saa væsentlige Begivenheder
som den betydningsfulde Forordning angaaende Lavsforholdene i Kjø-
benhavn, der ganske svarede til den af Komiteen ønskede Forandring
i Lavslovgivningen, og saa Pastor Massmanns Opraab angaaende Opret-
telsen af en Række Søndagsskoler, der kunde gavne Haandværkets l ng-
dom. Massmann havde ved sin Konfirmationslinder visning set, »hvor
utrolig uvidende den itörste Del af Drengebørnene, der ere bestemte til
Haandværksstanden, forlader de offentlige Skoler«, og han naaede, at