Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
66 DE MANGE, DER VILDE HJÆLPE Paavirkning. Hele Opdragelsesbevægelsen kom til os fra Tyskland. Af de ni Mænd, der indlod sig paa at besvare det danske Selskabs Prisop- gave, vare de sex tyske, og Forbilledet for Begtrups Afhandling laa i Hamborg1. Efter Priskonkurrencens Afslutning gik Selskabet videre. I Avgust 1799 nedsatte det et nyt Udvalg, der skulde fremkomme med en endelig Plan, og Udvalget kom til at bestaa af Assessor Bärens, Hofpræst Chri- stian), Professor Gamborg, Assessor (Winkel-)Horn og Bjergværksejer J. Schnell. Komiteen traadte strax sammen, og allerede i September sender den Selskabet et særlig trykt »Udkast til en Plan for et Haand- værker-Institut«, hvori den, för den gaar til at udarbejde en udførlig Plan, beder om at faa et Par Spörgsmaal besvarede. Den vil vide, om Maalet blot skal være at skaffe Eleverne de fornødne videnskabelige Kundskaber og praktiske Færdigheder, eller om der ogsaa skal tages Sigte paa at gjöre dem til sædeligt bedre Mennesker og mere oplyste Statsborgere. Dernæst spörger den om, hvorvidt det vil tilfredsstille Sel- skabet, at der ikke oprettes et for de forskjellige Fag praktisk Institut — et saadant vil man næppe kunne magte — men at Maalet søges naaet ved at formaa dygtige M estere til hver i sit Fag at oprelle praktiske In- stituter, hvis Elever tilsendes dem fra og tilses af Selskabet, der maa være betænkt paa at virke for en saadan Forandring i Lavslovgivningen, at de i disse Instituter opdragne unge Haandværkere kunne faa Adgang til at blive Mestere. Selskabets Svar kjendes ikke, men det har afgjort gaaet i den Ret- ning, Komiteen ønskede. Den vedblev sit Arbejde, som imidlertid ikke viste noget Resultat for i 1801, altsaa en god Stund efter den 21 Marts 1800, den Dag, til hvilken der er knyttet to saa væsentlige Begivenheder som den betydningsfulde Forordning angaaende Lavsforholdene i Kjø- benhavn, der ganske svarede til den af Komiteen ønskede Forandring i Lavslovgivningen, og saa Pastor Massmanns Opraab angaaende Opret- telsen af en Række Søndagsskoler, der kunde gavne Haandværkets l ng- dom. Massmann havde ved sin Konfirmationslinder visning set, »hvor utrolig uvidende den itörste Del af Drengebørnene, der ere bestemte til Haandværksstanden, forlader de offentlige Skoler«, og han naaede, at