Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

78 HAANDVÆRKERNE TRÆDE SELV TIL Sagen jo var afg jort ved den kongelige Resolution, og under 4 Juli ind- berettede den da, hvad der var forefaldet, til Kancelliet, der ganske na- turligt ønskede at høre Lavskomiteen, fra hvem der saa under 14 Av- gust kom en Skrivelse, der havde baade Næb og Klør. Lavets Forhold i denne Sag, hedder det, »indeholder en ikke mindre Forbrydelse end den med overlagt Raad at trodse og modsælte sig Hs. Maj. Kongens Bud. En saadan Overhørighed kan og bör ikke taales i nogen vel ordnet Stat, men fortjener den alvorligste og mest exempla- riske Afstraffelse. Om nu Hans Majestæt befaler enten umiddelbar at ophæve denne Korporation paa Grund af det Misbrug, den har dristet sig til at gjöre af dens Rettighed som Lav, eller at bemeldte Lav bör tiltales baade til dets Lavsrettigheds Fortabelse og til Straf for dets Uly- dighed, det maa man overlade til Hans Majestæts Bedømmelse«. Efter Indstilling fra Kancelliet resolverede nu Kongen, at Lavet skulde tiltales i Overensstemmelse med Lavskomiteens Forslag. Saa kom Sagen for Hof- og Stadsretten, og ved dennes Dom af 29 Februar 1796 blev Lavet dömt »for sit lovstridige og formastelige Forhold«. »Dersom der, som Lavet foregiver, imellem enkelte Medlemmer var indgaaet saadanne pri- vate, Lavet i det Hele uvedkommende lovlige Foreninger, fra hvilke de troede sig beføjede at udelukke Schalck, saa kunde dette dog ikke be- rettige dem til at negte Indskrivelsen, da de, efterat denne var foregaaet, enten ved Forespørgsel hos vedkommende Kollegium . . . eller ved Dom- stolen . . . kunde faa oplyst, hvilke Rettigheder der ifølge Bevillingen og Lavs-Anordningen kunde anses at tilkomme Schalck«. Lavet var skyl- digt, men da der ikke fandtes nogen Bestemmelse, hvorefter det kunde dommes til at have sin Lavsrettighed forbrudt, maatte Retten lade det blive ved en Bøde, men her valgte den en Bøde paa 1000 Rd. »som den ved vore Love bestemte højeste Pengestraf i et Tilfælde som det nær- værende« \ Som det ses, slog Hof- og Stadsretten haard t, og dens Dom førte til, at der kom et Andragende fra Lavet om Bødens Eftergivelse. Det vilde blive strengt at udrede den, ti af Lavets 115 Interessenter havde 16 Ophold i Hospitaler eller paa lignende Steder, 30 vare fattige og 30 vare »afbrændte« d. v. s. havde lidt ved Kjøbenhavns nys stedfundne