Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

HAANDVÆRKERNE TRÆDE SELV TIL 79 store Brand. Men forøvrigt kan det ikke siges, at Andragendet var yd- mygt. Lavet havde ved sine forskjellige Skrivelser ikke tilsigtet nogen Forbrydelse, »men uagtet Lavets Lemmer den Gang ligesom nu følte sig besjælede af fuldkommen Agtelse for Lovgiveren, har Hof- og Stads- rettens Dom paa en smertelig Maade overbevist dem om, at deres brugte Udtryk ej lade sig forene med deres Hensigt, som blot var denne: at udelukke Loientz Schalck ira private Rettigheder, der ej angaa Lavsfor- eningen og dens Medfør, og til hvilke Reskriptet [d. v. s. den kgl. Re- solution] altsaa ej heller giver ham Adgang«. Lavet fastholder altsaa stadig sin Grundbetragtning, og Kancelliet saa da heller ikke naadigt paa Andragendet. Svaret blev, at Bøden maatte betales, hvis Lavet da ikke vilde appellere Dommen, men det vilde det ikke, og sikkert med Rette. Havde Lavskommissionen med Justitiarius i Højesteret Konfe- rensraad Cordsen i Spidsen ment, at der kunde blive Tale om Lavsrettig- hedens Forbrydelse, kunde det være farligt at lade Sagen komme for Højesteret. Saa var det bedre at blive staaende ved Bøden, der endda muligvis paa en eller anden Maade kunde lempes. Derom søgte Lavet i et nyt Andragende af 5 Juni 1796. Bøden var tillagt Almindeligt Hospital, og nu androg Lavet om, at det maatte ud- stæde en Obligation paa 1000 Rd. til det nævnte Hospital og afbetale 50 Rd. aarligt paa den. Det mente Magistraten dog var for lempeligt. 20 Aar var en altfor lang Afviklingstid, da det dog var de Skyldige, der burde udrede Bøden, og ikke deres Efterkommere. Den foreslog, at Bøden skulde betales i fem Aar med 200 Rd. aarligt, og at Lavets In- teressenter skulde hefte een for alle og alle for een. Og saaledes blev det, ellerat der herom var faldet en kongelig Resolution, udfærdigedes den fornødne Ordre i Sagen til Magistraten den 29 Juli 1796. Kjøbenhavns Snedkere stod her alt andet end forknytte. Det er, som om den franske Revolutions Lære om Individernes Ret ogsaa var naaet til dem. Nu kan man jo ikke vide, livor stor Indflydelse den juridiske Bistand, Lavet har søgt, her har haft; 1763 spillede en Prokurator Nor- ager en Rolle overfor Kjøbenhavns Handskemagerlav, der beskyldtes foi Gjenstridighed1. Men saaledes har det næppe været her; det var jo ikke alene Snedkerlavet, der stod imod. Det gjorde Lav paa Lav,