Kataloger Over Mindre Udstillinger

4 værnede Vacadémie de beaux arts om Smagens, og ligesom Sproget uddannedes Bygningskunsten i be- stemte Former. Man skulde søge tilbage til Antikens Skønhed og Ynde og fjerne alt, som ikke havde sin Rod i den. Men ved Siden af udstededes der en fuldstændig Rangforordning for Bygninger som for Personer. Beliggenhed, Grundplan. Bygningens Højde, Værelsernes Størrelse og indbyrdes Forbindelse, Vin- duernes Anbringelse, Tagform og endelig ydre og indre Dekoration — Alt afgøres efter, hvad der passede for Beboernes Fornemhed og Stand, eller — hvis det er offentlige Bygninger — hvad der passede for de Handlinger, der skulde foregaa i dem. Thi det passende, Anstanden, la bienséance, var Tidens Princip, og intetsteds var det levendegjort som i selve Ludvig XIV’s Person. Men den strenge Regelbundenhed blev til Tvang, og Kunsten, fuldstændig i Hoffets Tjeneste og lukket ude fra Folkets frodige Liv, blev træt af stadig at gentage sig selv i Lovprisninger af den store Konge. Alt blev Ceremoniel, Stivhed og Pragt. Og Pragtens Tomhed og Hulhed blev saa meget mere i Øjne faldende, som Kongens Hang til straalende Fester og Forlystelser, der tidligere havde givet det franske Hof en saa daarende Glans, aftog med Aarene, særlig efter hans Ægteskab med Mdm.de Maintenon; Ked- somhedens Aand drog ind i Versailles; Hoffet mistede sin Tiltrækningskraft, og saa snart Hoftjenesten er forbi, skynde Damer og Kavalerer sig ind til det glade Paris, som yder rigelig Erstatning for det ens- formige Liv ved Hove. Og i en Ensomhed, der Dag for Dag bliver mere trykkende, gaar den gamle Konge, der har overlevet baade Søn og Sønnesøn, om i Ver- sailles pragtfulde, men øde Sale. Ved hans Død 1715 er det, som om man fik nyt Liv. Den store Skygge, der saa generende mindede