Kataloger Over Mindre Udstillinger

mæssighed og Symmetri undgaaet med overraskende Kunst. Overbygningen har i Reglen Fløjdøre med Spejlglas og indenfor et Utal af Skuffer med mer eller mindre hemmelige Rum. Paa Topstykket varieres endelig med utrolig Opfindsomhed Rokokoens Hoved- motiv, Konkylien (rocaille), med sine brudte ligesom oparbejdede Flader, med de mange Kurver og bizarre Linier. Frankrigs Kunsthaandværkere i alle Fag, ud- dannede i Colberts Manufactures royales des meubles de la couronne og ledede af Tidens største Kunstnere, fik rig Lejlighed til at lægge deres Kunstfærdighed, deres uovertrufne Evne til at behandle Stoffet, til at overvinde enhver teknisk Vanskelighed, for Dagen. I et Møbel som et Rokoko-Chatol rummes der en Mangfoldighed af Kunstarbejde. Der er først det rigtige Snedkerarbejde, selve Konstruktionen, Byg- ningen; saa Fineringen, der i de buede, snart konkave, snart konvekse Flader har frembudt store Vanskelig- heder, som hyppig yderligere ere forøgede ved, at den er lagt i bestemte geometriske Former. Dernæst kommer den rige Indlægning med farvet Træ. Perle- moder, Elfenben og Metal og endelig de kunstig cise- lerede, svungne og snørklede Metalbeslag. Og Guldsmedene samt Porcellænsarbejderne ydede rigelig saa store Bidrag til Rokoko-Tidens Fysionomi som Vébéniste (Kunstsnedkeren). De kostbare Bord- og Toiletservicer, Armstager, emaillerede Daaser (les tabatiéres), Urene og »les chatelaines* kappes med Por- cellæns-Opsatse, Vaser og Lampetter om at udtrykke Stilens Ejendommelighed. Thi i Kunsthaandværket udfolder Rokokoen hele sin Blomst, netop fordi den er saa overvejende de- korativ. Ornamentet har langt overfløjet de arkitek- toniske Grænser. Ustandselig vælder Dekorationens Rigdom frem af Konkyliens Form; altid noget nyt,