Kataloger Over Mindre Udstillinger

10 sager (curiosites') som Kongen havde bragt hjem fra sine Rejser vare i samme Stil, saa Rokokoen fandt, da den under Kristian VI. holdt sit Indtog i Landet en rigt udviklet Barok, hvortil den med sin smidige dekorative Karakter kunde fæste sig. Kristian VI. blev i 1721 formælet med Sophie Magdalene af Kulmbach-Baireut. Prinsessen, af Na- turen pragtelskende og med en suveræn Foragt for Penge, havde opholdt sig flere Aar ved det overdaa- dige saxiske Hof, hvor den danske Kongesøn første Gang saa hende. Det var netop paa den Tid, da Pøppelmanns »Zwinger«, det lødigste Udtryk for Barok og Rokoko, var under Arbejde. Som Dronning i Danmark glemte Sophie Magdalene ikke sine Ung- domsindtryk fra Dresden; Kjøbenhavns Slot maatte falde, og med uhyre Bekostning opførtes 1733—40 det første Kristiansborg og omtrent samtidig det straalende Hørsholm. De to Pragtbygninger, de eneste her i Landet hvor Rokokoen har udfoldet sig i hele sin Glans, ere længst forsvundne. Palæerne paa Amalienborg, Eremi- tagen, de to Pavilloner ved Indgangen fra Marmor- broen til Kristiansborg Slots Ridebane, samt Vaserne paa Hovedporten til Frederiksberg Have ere de eneste karakteristiske Rester, vi have tilbage' af Arkitektur fra Rokokoperioden. Vort Kendskab til denne maa vi derfor herhjemme særlig hente fra Møbler, Nipssager, kort sagt kunstindustrielle Frembringelser. Hvad der af saadanne Genstande erhvervedes i Frankrig, Saxen eller andetsteds — og det var det meste — beholdt naturlig sit Hjemsteds Præg. Hvad der derimod blev udført herhjemme fik sit eget Snit, thi Rokokoen var altfor meget en fransk Plante til, at den ikke skulde tabe i Duft og Farve ved at om- plantes i nordisk Jord. Særlig ved Kristian VI.’s alvorlige, pietistiske Hof kunde den kaade, dansende