Kataloger Over Mindre Udstillinger

14 Der var Frelsen at finde. Oplysningslitteraturens Be- gejstring for Klassicismen og dens Borgerdyder gik en Tidlang sammen med den i Kunstnerkredsene mere og mere frembrydende Længsel efter Antiken, og den Stilart, der afslutter Udstillingen, voksede frem, be- nævnet efter den sidste Konge i Vanden regime, Louis seize. For enhver, som med lidt Forstaaelse saa paa Empire-Udstillingen i Fjor, vil Louis XVI.’s Stil vise sig, som det den i Virkeligheden er: Overgangsledet mellem Rokokoen og Empirestilen. Antiken er tyde- lig udtalt deri, men paa en saare tiltalende Maade præget af Rokokoens Ynde. Kejserstilens militære Stivhed er endnu fjern, Elegance og Harmoni ere dens fremtrædende Egenskaber, og saalidt prunkende er den, at den lige let føler sig hjemme i kongelige Sale som i den velhavende Borgers Stuer — den aristokratiske Rokoko er forsvundet, gaaet op i en Stil, der er det klareste Udtryk for den dannede oplyste Borgerstand. H. C. Bering Liisberg.