Kataloger Over Mindre Udstillinger

13 Landet en fremtidig konstitutionel Forfatning. Ved en kgl. Kundgjørelse af 4de April 1848 blev Januarreskriptet taget tilbage og de raadgivende Provinsialstænder for Kongeriget og Slesvig indkaldte for at afgive Betænkning om Sammenkaldelsen af en grundlovgivende Rigsforsam- ling og Udkastet til en Valglov for den. Valglovs- udkastet bestemte, at Rigsforsamlingen skulde bestaa af 193 Medlemmer, hvoraf de 145 skulde vælges i Forhold til Folkemængden og udelukkende efter personlige Kvali- fikationer, medens de 48 skulde være kongevalgte. Den 26de April samledes i Roskilde Østifternes Stænder- forsamling til Forslagets Drøftelse med Grev Sponneck som kgl. Kommissarius og J. F. Schouw som valgt Præsident. Fra demokratisk Side bekæmpedes i Stænder- forsamlingen særlig Bestemmelsen om kongevalgte Med- lemmer, men Mindretallets (B. Christensens) Forslag om at stryge de Kongevalgte forkastedes med 48 St. imod 17, og Regeringens Udkast vedtoges med enkelte Æn- dringer, hvorefter Stænderforsamlingens Møder sluttedes den 12te Maj. Den nørrejydske Stænderforsamling, hvis Sammenkaldelse var bleven udsat paa Grund af Krigs- begivenhederne, traadte sammen den 13de Juni og valgte ligeledes J. F. Schouzv som Præsident. Ogsaa her fremkom Forslag om at stryge de Kongevalgte, men disse Forslag forkastedes, og den 23de Juni endte Stænderforsamlingen sin Virksomhed. Den slesvigske Stænderforsamling kunde paa Grund af Forholdene ikke sammentræde, men Regeringen, som ikke mente at kunne lade hele Forfatningsværket hvile, udstedte Valgloven den 6te Juli. I de følgende Maaneder dreves i hele Landet en stærk Valgagitation, under hvilken navnlig det natio- nalliberale Parti stod paa den ene Side, Bondevennerne og den demokratiske kjøbenhavnske Valgreformkomite paa den anden Side, og den 5te Oktober foregik Valgene til den grundlovgivende Rigsforsamling, der, da Sles- vigerne foreløbig maatte holdes udenfor den, kom til at