Landbohøjskolens Forsøgslaboratorium
Forfatter: N.P.J. Fjord
År: 1882
Sider: 14
DOI: 10.48563/dtu-0000290
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
der ubetinget maa fraraade eller i alt
Fald fremkalde større eller mindre Be-
tænkelighed hos os ved at optage det som
Næringsmiddel, og paa Grund af hvilke
vi fornuftigvis derfor ere moralsk be-
rettigede, saaledes ogsaa i Grunden
forpligtede, og virkelig i Stand til
saa nogenlunde at sikre os mod de
farlige Følger, vi ad denne Vej kunne
være udsatte for.
Til dette flersidige Formaals Opnaa-
else har Forf. først forudskikket en kort
Betragtning over „Kjød som Nærings-
middel44, gjennem hvilken han ad almen-
fattelig, fysiologisk Vej og gjennem Tal-
lenes Logik stiller det klart frem: dels,
hvilken misforstaaet Økonomi der kan
anvendes ved Indkjøb af denne Hushold-
ningsartikkel; hvorledes det „PIus“, der
tænkes indvundet for Pengesummen ved
Anskaffelsen af billigere, men simplere,
om end iøvrigt sunde Kjødsorter, altid
bag efter maa honoreres af Organismen
med en Mindreindtægt af erhvervet Livs-
kraft, og at Fordelen altsaa er højst tvivl-
som. Dels, hvorledes Til beredning af
Kjødet kan hemme eller begunstige den
muligst fuldstændige Tilegnelse af dets
virkelig ernærende Indhold.
I et følgende Afsnit fremstilles de
„skadelige Indvirkninger ved Ny-
delsen af sygt og fordærvet Kjød“
samt de forskj ellige sygelige Tilstande hos
Slagtedyret, der i Almindelighed betinge
disse 2de Egenskaber ved Kjødet.
Ihvorvel der om denne Del af Bogen
maaske med Grand kunde indvendes, at
den for de mere Sagkyndige ikke inde-
holder noget egentlig Nyt, og af en anden
Klasse Læsere, der ogsaa maatte interes-
sere sig for Sagen, næppe vil kunne læses
med fuld Forstaaelse — skal jeg dog
særligt henlede Opmærksomheden paa
Afsnittene om „Blodforgiftning4' — om
„raaddent Kjød“ — om „Pølsegift“ og om
„Kjød af selvdøde Dyr“. Af hvad der heri
er sagt om den praktiske Betydning af
disse Fgenskaber ved Kjød som Føde-
middel, fordres ingen videre faglige Kund-
skaber til Forstaaelse og turde antages
at være af Interesse for mangen Læser,
der maaske liar langt mindre Betænke-
lighed ved at udbyde til Salg Kjødet af
sin i sidste Øjeblik paa Grund af Blod-
forgiftning ved Efterbyrdens Forraad-
nelse i Livmoderen dræbte Ko, end ved
selv at nyde Kjødet af et Dyr, der før
Slagtningen har faaet en afpasset Dosis
Glaubersalt — et Fejlsyn, som Forf. med
god Grund ogsaa henleder Opmærksom-
heden paa.
I Bogens 3. Afdeling anføres forskjel-
lige slaaende og i og for sig aldeles fyl-
destgørende Grunde for Kjødkontrol-
lens Berettigelse. Endnu en, som det
forekommer mig, meget vægtig Grund
kunde være føjet til, nemlig den, som hu-
mane Hensyn paabyde, og som Kmhr.
Jessen ved Forelæggelsen af sit Lovforslag
i Landstinget i sin Tid betonede, at det
er „ Fattigmand der først og fremmest
lider under de forskjellige Misligheder ved
Erhvervelsen af et for ham nødvendigt og
navnlig ved strængt fysisk Arbejde aldeles
uundværligt Fødemiddel. Thi dels har han
vanskeligere ved at gjøre Udlæget til det
tilsyneladende dyrere Stk. Kjød, dels er
det just af denne Grund særlig ved hans
Dør, at deslige mere eller mindre fordær-
vede Varer falbydes, da man ikke kan
komme paa Torvet med dem. Saadan
Handel gaar lettest for sig i større Kjøb-
stæder, Landbefolkningen har mere prak-
tisk Sans for Bedømmelsen og gjennem-
gaaende mere Modbydelighed for Benyt-
telsen af Kjød af de saakaldte „Bræk-
kere" — fordi det, som min Kaldsfælle
skriver, „beror paa et Tilfælde, at
et Stykke usundt Kjød opdages^
af det lokale Sundhedspoliti. Exempelvis
skal jeg saaledes anføre, at der i Løbet
af Februar, Marts, April og Maj Maaned
d. A. paa Foranstaltning af Frederiksberg
og Kjøbenhavns Politi er bleven undersøgt
og konfiskeret paa Grund af Opløsnings-
tilstand med Tilstedeværelsen af talrige
Forraadnelsesbakterier Kjødkroppe af 1
Hest, 2 Oxer og 4 Svin, der vare ind-
sendte henholdsvis fra Nord- og Sydsjæl-
land, fra Lolland og fra Samsø, for at
forhandles til Menneskeføde. Det var
altsaa saadamie, som „tilfældig bleve op-
dagede“, men hvem veed, hvor mange lig-
nende eller endnu værre Tilfælde, der ere
forblevne uopdagede, saa at Dyrene ere
bievne solgte og spiste af Befolkningen!
At dette har været Tilfældet med 2 Kroppe,
der i Følge det veterinære Sundhedsraads
Erklæring hidrørte fra et Par snivede
Heste i en af Landjuriscliktionerne, vides
bestemt. Men Faktum konstateredes saa
sent, at det viste sig fulstændig umuligt
for Kjøbenhavns Sundhedspoliti at ud-
finde, fra hvilken Gjæstgivergaard og til
hvilken Pølsefabrikant, de vare bievne for-
handlede. Tilførsel af denne Art Lev-
netsmidler til Hovedstaden er derhos kun
alt for overflødig; thi Byen og dens