Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
187 vilde han sikkerlkg med samme Iver forlange Markfred, som han nu stræber efter den frieste Benyttelse af Moret; hvilket Tab har denne ikke i de senere Aar forvoldt ham ved f. Ex. at hindre ham i at dyrke Rapsced? — De indkomne Indberetninger ville bedre end Red. Betragtninger give et Begreb om Amtets Tilstand i denne Henseende; at anfore alle de Klager de indeholde, vilde imidlertid blive for vidt- loftigt og trættende, vi ville derfor blot hore enkelte Mernds Ord om denne Gjenstand, og for al begynde saa nær som muligt ved Kjobenhavn, anfore hvad der siges fra Egnen om Roeskilde Kroe: „„Om Bønderne endnu opgive Mvret?" Visselig! for ret at eludere Lovgivningens vise Forholdsregler i denne Henseende findes paa mange Slags Inventioner. Stundom blive alle Gaardmændene i en Bye enige om, saasnart Byens Sæd er i Huus, at flippe Kreaturet los, samt daglig ved el Barn vogte, hvilken Vogtning ogsaa stundom ud- fores af Byens Huusmænd, da disse have den største Fordert af det opgivne 2Evre. Da denne Vogtning egentlig kun er for et Syns Skyld, for at blænde vedkommende Ovrighed og den Landmand der onsker Fred, saa gaaer hele Byens Kreature aldeles uden Vagt om Natten, og om nogle faa Dage, blot i Begyndelsen efter Hosten, ogsaa om Dagen. Og da Kreaturet i kolde Efteraarsncetter idelig driver omkring, er det ikke sjeldent at Samme tomer i en anden Byes, ja stundom i et andet Sogns Sæd, da Hosten ikke er lige tidlig for Alle. Stundom blive et Par Mcend i en Bye enige paa samme Maade, og stuildom toirer man om Dagen og flipper los om Natten. Alle tre Maader have samme Hensigt, at eludere Lovene om Fred, og ere deri lige, at Kreaturet gaaer aldeles uden reel Vogt- ning lost hvor det vil, dog fornemmelig om Natten, og fiffigt nok, gribes om Morgenen Kl. 2—3 af dets Eiere, og hjemfores efter om Natten at være sodet paa Andres Marker. Naar nu den fred- elskende Landmand om Morgenen kommer paa sin Jord og seer med Forbavselse sin Efterflet, sit Froklover, Ungklover, Rodfrugter og tidligsaaede Vintersæd nedtraadte, saa er alk dette fleet ligesom ved Hexeri, da ingen Mennesker har seet Kreature midt i Nattens Sovn paa saadanne Steder." „Og vel ikke saa sjeldent nodes Præsterne at folge Mængden i slige Byer; thi det er ingenlunde behageligt for en saadan Mand at