Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
vilde han sikkerlkg med samme Iver forlange Markfred, som han nu
stræber efter den frieste Benyttelse af Moret; hvilket Tab har denne
ikke i de senere Aar forvoldt ham ved f. Ex. at hindre ham i at
dyrke Rapsced? — De indkomne Indberetninger ville bedre end Red.
Betragtninger give et Begreb om Amtets Tilstand i denne Henseende;
at anfore alle de Klager de indeholde, vilde imidlertid blive for vidt-
loftigt og trættende, vi ville derfor blot hore enkelte Mernds
Ord om denne Gjenstand, og for al begynde saa nær som muligt
ved Kjobenhavn, anfore hvad der siges fra Egnen om Roeskilde Kroe:
„„Om Bønderne endnu opgive Mvret?" Visselig! for ret at eludere
Lovgivningens vise Forholdsregler i denne Henseende findes paa mange
Slags Inventioner. Stundom blive alle Gaardmændene i en Bye
enige om, saasnart Byens Sæd er i Huus, at flippe Kreaturet los,
samt daglig ved el Barn vogte, hvilken Vogtning ogsaa stundom ud-
fores af Byens Huusmænd, da disse have den største Fordert af det
opgivne 2Evre. Da denne Vogtning egentlig kun er for et Syns
Skyld, for at blænde vedkommende Ovrighed og den Landmand der
onsker Fred, saa gaaer hele Byens Kreature aldeles uden Vagt om
Natten, og om nogle faa Dage, blot i Begyndelsen efter Hosten,
ogsaa om Dagen. Og da Kreaturet i kolde Efteraarsncetter idelig
driver omkring, er det ikke sjeldent at Samme tomer i en anden
Byes, ja stundom i et andet Sogns Sæd, da Hosten ikke er lige
tidlig for Alle. Stundom blive et Par Mcend i en Bye enige paa
samme Maade, og stuildom toirer man om Dagen og flipper los
om Natten. Alle tre Maader have samme Hensigt, at eludere Lovene
om Fred, og ere deri lige, at Kreaturet gaaer aldeles uden reel Vogt-
ning lost hvor det vil, dog fornemmelig om Natten, og fiffigt nok,
gribes om Morgenen Kl. 2—3 af dets Eiere, og hjemfores efter
om Natten at være sodet paa Andres Marker. Naar nu den fred-
elskende Landmand om Morgenen kommer paa sin Jord og seer med
Forbavselse sin Efterflet, sit Froklover, Ungklover, Rodfrugter og
tidligsaaede Vintersæd nedtraadte, saa er alk dette fleet ligesom ved
Hexeri, da ingen Mennesker har seet Kreature midt i Nattens Sovn
paa saadanne Steder."
„Og vel ikke saa sjeldent nodes Præsterne at folge Mængden i
slige Byer; thi det er ingenlunde behageligt for en saadan Mand at