Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

188 ligge tilfeldts med hele Byen. Træffer det sig nu af saadan Aarsag at Præsten ener sig med Byen, og flipper sine Kreaturs los, strap gjenlyder det over hele Sognet: „iaar skal TEvret opgives, vor Præst flipper ogsaa los" o. s. v. — og nu ere alle videre ?tdvarflec frug- teslose. Hvad er saa videre tilovers for de bedre Landmænd, som onske Markfred?!" — Dette er visselig en hæslig Skildring af det Uvæsen, der hindrer den vindssibelkge Mand i at forbedre sit Agerbrug, og saagodt som tvinger ham til at vedblive den samme Dyrkningsmaade som det hele øvrige Sogn; men vi ville see andre slemme Folger deraf, eg ville til den Ende see Indberetningen fra Sengeløse Sogn: §Her holdes ikke over Wvret, undtagen en enkelt Mand, der som oftest hverken har Koe eller Soe, men et lidet Vænge, hvorfra han speider Naboens Kreature, og soger en nederdrægtig Fordeel. Saaledes kan alt Nyttigt og Godt misbruges. — Jeg maa være som hver Mand, der eker en Jordlod og skal leve af den, den største Hader af alt muligt Fællesskab, men om muligt er jeg endnu storre Hader af Egennyttens smudsige Vinding, og det var ret at onffe at et Middel niantte kunne udsindes, ved hvilket en Kapsun lagdes paa slige vinde- syge Rovere, uden dog at forandre alt for meget ved en Anordning, der giver den Fred som onskcr det." — Hec see vi altsaa ?Evret benyttet til en lumpen Erhvervsgren for den der selv Intet har at riskere, og derfor kan speculere paa at tilfoie sine Medborgere betydelig Skade; til en lignende Industrie viser Beretningen fra Egnen ved Kirke-Veerlose og Ballerup, at 2Cvret giver Anledning. „Desværre! 2(?veet er og vil sikkert vedvare i flere Aar i disse Egne, deels for den kjære magelige Rogts Skyld ved at Kreaturene passe sig selv; deels fordi de mindre Lodseiere profitere betydelig ved at dele Ester- græsningen med de storre Gaarde, hvor der er mindre afgnavet især paa Engene og Groflerlie; deels fordi der gives Adskillige, som blot have en lille Torvemose, hvorpaa lidet eller intet Græs voxer. Disse bruge da den Industri i Ævretiden at kjobe 2—4 gamle Heste for i den Tid at torve deres kilberedte Torv. Det koster dem da Intet udcn det ubetydelige Tab ved Hestenes Salg naar de ere udflæbte eller Vinteren lukker Jorden; men dette Tab er ubetydeligt da slige Hestes Jndkjob sjelden er over 8—10 Rbd., og Salget til Heste- flagteren 4 ä 6 Rbd. Saaledes har denne ikke ubetydelige Deel