Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

189 Handelsmcend (thi der gives flere Huusmcend, der hos Bonden stryger Torv til Hælvten, og paa denne Tid indforer dem) frit Foder; og et par Læs Torv betaler Heste og Vognreparatkon. Endelig har Bonden virkelig den Tcoe og Tverbevism'ng, at Kreature ingen Skade soraarsage Vintersæden ved at træde paa den om Efteraaret, det være Heste, Kvæg eller Faar, naar beti blot faaer Vaarfred. De udenfor Bondestanden, som trætte af dette Uvæsen vil have Fred, doicr meget ved denne Ufred. Optagningen er forbunden med de største Ube- hageligheder; thi er min Vogter skjodeslos, kan jeg være sikker paa at mnatte betale en saa klækkelig Mulkt at Værdien af Kreaturet under- tiden halvt betales f. Ex. af Sviin." — Denne Klage over de Misligheder, som finde Sted ved Op- tagnings-Pengene efter Forordningen 9 Juli 1817 er meget almindelig. At deres uforholdsmæssige Størrelse snarere har skadet end gavnet Markfreden, og, hvad værre er, bidraget til at demoralisere Land- almuen, er i Stænder-Forhandlingerne bleven oplyst, og kunde derfor aldeles forbigaaes her. Men det vil dog neppe være af Veien at see hvad en tænkende Landmand allerede i 1822 domte om fornævnte Forordning og dens Virkning, og hvorledes han allerede dengang var kommen til det samme Resultat som begge Stænder-Forsamlingerne i Petitionen om Forandring i den gjaldende Lov om Markfred *)♦ Indberetningen, der er kndgiven af daværende Forpagter Muller paa Edelgave, vedkommer denne Herregaards Omegn, og lyder saaledes: „Mvret vedvarer ei alene som tilforn, men er endog afskyeligere sor- oget. Her paa Hovedgaarden, hvis Jorder ere indhegnede, har jeg i 12 Aac kunnet holde over Marksred, uden at lade mig betale hoie Optagnings-Penge, sjelden tog jeg nicer end et Par Mark, og i Al- mindelighed slet Intet. Skadeserstatningen har man stedse villig be- talt mig, men nu maa jeg indgaae formelige Foreninger om 7Evre eller Ufred, eftersom en Naboebonde, endog en Huusmand, har sat mig, formedelst de senere (1817) paabudne meget hoie Opbringnings- Penge, i stor Bekostning. Naturlkgviis indgaaer jeg yderst ugierne stige Foreninger; dog tor jeg ei andet saalængc jeg ei har Wished ') Bed Placaten af 14 Juli 1837 er som bekjendt Optagelsespengene ned- satte saa lavt, som vel lader sig gjøre, naar Pengebøder skal være til nogen Nytte.