Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

190 for hvad jeg anseer for billigt at være, nemlig: at Optagnings-Penge ikkun skal betales for eet Hoved af hvert Slags Kreatur. Sagen er klarlig og ufeilbarlig saaledes: Forseelsen er lige stor enten eet eller mange Krealure af et Slags komme over Nadoeffjellet, og en heel Flok Kreatuce er lailgt lettere at opbringe end et enkelt. Skaden, der er forvoldt erstattes til sand Værdi: det er retfærdigt og ganske naturligt, ligemeget enten den hele Skade være forvoldt af eet eller af mange Kreature; og skulde en Huusmattd være forauledkget til at sætte sig i Bekostning for at holde eller paa anden, med Udgift eller Uleklighed forbunden Maade at forvare en optagen Flok Kreature, da er det eiheller meer eud billigt, at han nyder Erstatning derfor; me» hoist ubillig og mulig farligt for Huusmandens Moralitet troes det at være, naar han for at optage sin Hovedgaard-Naboes f. Ex. 70 Koer kan forffaffe sig 210 Rbd. Selv, og for sammes 200 Faar og omtrent ligesaa mange Lam 400 Nbd. Solv. Eftersom jeg veed, have adskillige respective Dommere tolket Forordningen desangaaende saaledes, al Kreaturenes Eier kom til at betale disse Penge — muligt, ja hoist rimeligt uden mindste egen Forseelse — maaffee for Røgte- rens >Lkyld, hos hvklkett vist ingen Regres var at faae, maaskee for- voldt af en ganske Fremmed, der lod et Led staae aabent, beskadigede Hegn eller Fold, saa at Kreaturen» slap ud; og Muligheden er der jo endog for at en flettænkeirde Naboe forsætlig kunde ffaffe Krea- turene ind paa sin Lod for saaledes at berige sig, hvilket han uden Frygt for Gjengjæld kunde gjore, thi dersom hans Kreature engang kgjen bleve optagne, saa tilbagebetalte han i det Hoieste 10 Nbd. af befomne 610 Rbd. — Saalænge denne Ulighed mellem (førre og mindre Jordbrugere et er hævet, vil den med Rette for- hadte Jkvre eller Ufred ikke heller ophøre; men formodenlig udbrede sig videre, endogsaa over indhegnede Egne, hvor man lang Tid var befriet derfor." — Enhver der er bekjendt med Landboeforholdene vil erkjende det practist Rigtige i dette Naisonnement; og det er derfor glædeligt at vore Stænder-Forsamlinger have indgivet Petition, om Forandring i Anordningerne om Markfred i denne ?tand; thi ikkun derved vil det blive muligt for den storre som for deu vindskibcligere Landmand at benytte sig af den Net, som Loven hjemler ham. En blot Nedsættelse