Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

209 og Eng, holder for Tiden fornden 320 Faar og 20 Heste, en Kvæg- besætning af 75 Kvæghoveder; «Lathrineberg holder paa et Areal af henved 300 Tdr. L., 80 ^loveder og 11 Heste; Geddesdal holder nu paa omtrent 600 Tdr. L. 160 Koer, 22 Heste; Bentzonseie paa 500 Tdr. L. 120 Koer, hvis Antal agtes forøget til 140 Stkr. Alle disse Gaarde drives uden Hoveri, og hæve, med Undtagelse af Geddes- dal, ubetydelig Tiende i Kjærven. Spanager holder paa omtrent 600 Tdr. L. 160 Koer, 24 Heste og drives ved Hoveri; Vibpegaard har halvt Hoveri, holder paa 600 Tdr. L. foruden 28 Heste, 150 Koer og Tyre samt 30 Stkr. Ungkvæg; Rpegaard har 440 Tdr. L. Ager, 40 Tdr. L. Eng og 100 Tdr. L. Græsjorder, drives ved Hoveri, og holder 160 Koer, 24 Heste og 100 Faac; Trudsholm holder, med-halvt Hoveri paa 240 Tdr. L. Ager og 60 Tdr. L. Eng og Mose, en Kvægbesætning af 80 Koer, og om Vinteren desuden 25 til 35 Stude, der fedes med Kartofler, 15 Heste, hvoraf de tre til Merglkng; Eegholm holder paa omtrent 700 Tdr. L. Ager, 180 Tdr. L. Eng og Mose, 200 Malkekoer, 6 Tyre, og om Vinteren fedes, foruden Udsætterkoer, 40 til 50 Stkr. Stude med Kartofler og Sæd. Hovcdgaarden drives ved Hoveri, af Faac holdes ingen, af Heste 20 Stkr. og 4 til Mergling. Den focholdsviis stocste Kvæg- besætning holdtes dog paa Rrabbesholm, medens denne Gaard dreves for Eierens Regning, nemlig, foruden 22 Heste, 200 Stkr. Koer af en fortrinlig stor Race paa 400 Tdr. L. Ager og Eng; kun ved en kraftig Dyrkning af Nodvæxter og ved Staldfodring var det mu- ligt at fodre et saa stort Antal Kreature. Gaarden holder nu 100 Koer og omtrent 80 Stkr. Stude og Ungkvæg; altsaa endnu en meget stor Besætning. Der er i det Foregaaende blevet anmærket de faa Steder, og de Vilkaac under hvilke Kreatures Fedning finder Sted, og man vil let indsee, at denne som Hovedgjenstand ikke kan betale sig de fleste Steder paa dette Amt. Hvad derimod angives at betale sig godt for de Egne, der ere udelukkede fra Melkehandlen, er Fedning af Kalve ril Slagtning; paa de fleste Herregaarde lægger man særdeles Wind herpaa om Vinteren og tidlig paa Focaaret, og som ovenanfort indskrænker denne Industri sig ikke længere til Hovedgaardene, men mange Bonder tage Deel i den. Nogen særegen Fremgangsmaade 14