Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

222 Omstændigheder, ffulde være bragt synderlig vidt; Bonden holder vel Faar, men kun saamange som ere nødvendige for at forsyne Huset med den fornødne grove Uld, han bekymrer sig derfor ikke synderlig om deres Forædling. Endffjondt altsaa Faaret endnu langtfra ikke værdiges den samme Opmærksomhed som Kvæget og de ovrige Huus- dyc — en Opmærksomhed, der i det Hele ogsaa for disses Vedkom- mende falder temmelig ringe — saa have dog Adskillige begyndt at indser det er ingen ubetinget Sandhed, at man bor kaste Vrag paa Faareavlen; men at det snarere stemmer overeens med egen Fordeel, at bibringe dette Huusdyr fortrinligere Egenssaber end det almindelkg- viis besidder. Det almindelige Faac er nemlig endnu her paa Amtet et meget ufuldkomment Dyr efter sin Bestemmelse; det er hoibenet og grovhovedet, vildt og utriveligt, boerer liden og grov Uld, hvilken det er meget genegen at tabe om Foraaret; Kjodet er grovtrevlet og temmelig haardt. Derimod er det meget frugtbart, lober naac det er et halvt Aar gammelt, og foder almindeligvkis 2, ofte 3 og under- tiden 4 Lam; desuagtet giver det selv af Lammene en ringe Ind- tægt, da 10—12 Mk. kan antages for den hoieste Priis for Stykket af almindelige Lam. Det var Regjeringen, som gjorde det forste Skridt til vor Faare- avls Forædling, ved i Aaret 1'784 at oprette et Skæferk paa Steen- gaärden i Gladsaxe Sogn. Dette Skæferi bestod oprindelig af 3 Spanske Væddere og Danske Faar, af hvilken Race vides ikke; siden erholdtes fra Sverrkg 10 Stkr. Spanske Faar. Denne Stamme for- flyttedes i 1797, da den var bragt til 172 fiinuldede Faar, til Esrom. Paa Amtets Faarerace har dette Skæferi ingen kjendelig Indflydelse havt, ei engang i den Egn, hvor det havde været, fandtes Spor deraf, da man i dette Aarhundrede atter begyndte at forædle med spansk Blod. Betydeligere var det Skæferi, som Kammerraad Drewsen holdt paa Lundtofte-Gaarden i Lyngbye Sogn, men som ved Salget af denne Guard, for nogle Aar siden, blev nedlagt, ligeledes uden at have efterladt sig kjendelige Spor paa Omegnens Faar. Da det imidlertid er det storste, der vides at have været i dette Amt, fortjener det, saavrlsom hvad der i Kammerraadens Indberetning fremsættes om Faareavlen, at kjendes noiere. „Dersom mine 500 spanske og 200