Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
223 Faar af Southdowner-Racen ikke vare i denne Egn, faa maatte jeg svare, at fiinuldede Faar var her aldeles ikke. Men da disse tvende Flokke hver ffulle bringes til 1000 Stykker, saa vil bønne Egn dog om nogle Aac faae en et ubetydelig Deel deraf. Ogsaa haaber jeg at Egnens Faar ffulle ved Southdowner-Racen, fom jeg troer vil finde Bøndernes Bifald, blive forædlede; thi med det spanske Faar befatter Bonden sig et mere." „Her synes det mig passende at sige nogle Ord om hvorvidt det var hensigtsmæssigt at udbrede den spanffe Faareavl mellem Bønderne, og hvorfor de dermed anstillede Forsøg have havt saa lidet Held." „Jeg teoer nemlig ikke at det var ønskeligt, om end muligt, at udbrede det spanffe Faar hos Banderne. Disse Faar, fkjondt ikke vanskelige at fodre, da de hverken ere stærke Andere, eller forsmaae noget Slags godt Foder, der passer Faaret, behove dog i det Hele bedre Pleie end det almindelige Faar. De taale mindre end hine at sulte om Sommeren paa en nogen Fælled, eller give da altfor ringe Indtægt. Rodfrugter, som er det eneste Foder om Vinteren, hvor- paa de blive fuldkommen lønnende, dyrkes i mange Egne endnu ikke. Lammene af disse Faac ere meget kjæltte og udsatte for Sygdomme, der sjelden ramme de danske Lam. Ogsaa holde de sig i det forste Aar smaae og for det Meste magre, saa at Slagteren vrager dem. Jo mere Faaret strider frem i Forædling, jo mere bliver dette Til- fældet. Eiheller bliver det spanske Lam drægtigt forerid i det andet Aar, og den spanffe Race foder sjelden meer end eet Lam. — Efter alt dette er det tydeligt at Fordelen as de spanske Faar fornemmelig skal indkomme af Ulden, men denne bliver ringere hos Bonden end hos enhver anden Landmand, der kan holde et stort, med bedre Byg- ninger forsynet Skæferi. Bonden har aldeles intet Begreb om de Egenskaber, hvorved den spanffe Uld fornemmelig anbefaler sig hos Fabrikanten. Hvad han (Bonden) kalder fim Uld, og maaske anseec for uforbederlig, er ofte ikke andet end hvad vi allerede ved Forædlingen i anden eller treble Generation kunne have, og her bliver han da stauende, tillægger selv Væddere paa sine Blandingsfaar. see at de have lang Hale og krumme Horn, og siger: de er saagou spanffe nok! — Ek- heller er hans Stald passende til den fine Faareavl, 'M Ulden i den ikke kan befries for Horfroe og anden Ureenlighed, der saamrget ned- ■nttdhüi