Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
223
Faar af Southdowner-Racen ikke vare i denne Egn, faa maatte jeg
svare, at fiinuldede Faar var her aldeles ikke. Men da disse tvende
Flokke hver ffulle bringes til 1000 Stykker, saa vil bønne Egn dog
om nogle Aac faae en et ubetydelig Deel deraf. Ogsaa haaber jeg
at Egnens Faar ffulle ved Southdowner-Racen, fom jeg troer vil
finde Bøndernes Bifald, blive forædlede; thi med det spanske Faar
befatter Bonden sig et mere."
„Her synes det mig passende at sige nogle Ord om hvorvidt det
var hensigtsmæssigt at udbrede den spanffe Faareavl mellem Bønderne,
og hvorfor de dermed anstillede Forsøg have havt saa lidet Held."
„Jeg teoer nemlig ikke at det var ønskeligt, om end muligt, at
udbrede det spanffe Faar hos Banderne. Disse Faar, fkjondt ikke
vanskelige at fodre, da de hverken ere stærke Andere, eller forsmaae
noget Slags godt Foder, der passer Faaret, behove dog i det Hele
bedre Pleie end det almindelige Faar. De taale mindre end hine at
sulte om Sommeren paa en nogen Fælled, eller give da altfor ringe
Indtægt. Rodfrugter, som er det eneste Foder om Vinteren, hvor-
paa de blive fuldkommen lønnende, dyrkes i mange Egne endnu ikke.
Lammene af disse Faac ere meget kjæltte og udsatte for Sygdomme,
der sjelden ramme de danske Lam. Ogsaa holde de sig i det forste
Aar smaae og for det Meste magre, saa at Slagteren vrager dem.
Jo mere Faaret strider frem i Forædling, jo mere bliver dette Til-
fældet. Eiheller bliver det spanske Lam drægtigt forerid i det andet
Aar, og den spanffe Race foder sjelden meer end eet Lam. — Efter
alt dette er det tydeligt at Fordelen as de spanske Faar fornemmelig
skal indkomme af Ulden, men denne bliver ringere hos Bonden end
hos enhver anden Landmand, der kan holde et stort, med bedre Byg-
ninger forsynet Skæferi. Bonden har aldeles intet Begreb om de
Egenskaber, hvorved den spanffe Uld fornemmelig anbefaler sig hos
Fabrikanten. Hvad han (Bonden) kalder fim Uld, og maaske anseec
for uforbederlig, er ofte ikke andet end hvad vi allerede ved Forædlingen
i anden eller treble Generation kunne have, og her bliver han da stauende,
tillægger selv Væddere paa sine Blandingsfaar. see at de have lang
Hale og krumme Horn, og siger: de er saagou spanffe nok! — Ek-
heller er hans Stald passende til den fine Faareavl, 'M Ulden i den
ikke kan befries for Horfroe og anden Ureenlighed, der saamrget ned-
■nttdhüi