Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
224 sætter dens Pros. Naar han da kommer med sil lille Partie, saa kaldet Naceuld, skambydes han, eller troer at skambydes, og indseer lettelig, at et Faar af almindelig Race, der giver ham et Par Lam, som tidlig udvikler sig, let finder Kjober og strax skaffer Penge til Huset, er ham bedre tjenligt end det spanffe, om hiint end giver ham betydelig mindre Uld; denne kan dog hans Kone spinde, den spanffe ikke." „Zeg gjentagec derfor, at efter min Overbevisning passer den spanffe Faareavl sig ikke for vore Bender. Derimod var det ønske- ligt at de indforte hos sig et godt Kjodfaar, der dog bærer mere og bedre Uld end det almindelige, og dette troer jeg at finde i Southdowns- Racen." — „Faarefolding, det vil sige Faarenes Fodring i bevægelige Folde, har jeg brugt i adskillige Aac og vilde vist aldrig have forladt den, dersom jeg ikke var kommen til at see hvor let endog meget store Flokk? kunne vogtes-af et Mennesse med en Hund. Nu vogtes mine Faar paa denne Maade, og ere, ved Hundens Hjelp, næsten ligesaa meget i min Magt, som for i Foldene. Natlig Folding til Agerens Gjodskning fortsættes uafladelig og med meget Held af mig. De sidste Aar have lært mig at kjende Foldgjodsknkngs, man kunde næsten sige vidunderlige Virkning paa Rapsen og Græsset." „Bønderne i Lundtofte foldfodrede ogsaa deres Faar et Par Sommere, men indsaae at denne Fodringsmaade kun er gavnlig hvor Flokken er saa stor, at det kan lønne sig til dens Pasning at holde et Menneffe; ellers forsømmes Faarene, blive magre og fode Lammene slet, der altsaa ogsaa blive magre." „Faarenes Staldfodring er her ubekjendt mellem Bondecne, del maatte da være at de havde seet min Voedderflok, der uafladelig, naar den ikke i Springtiden er hos Faarene, staaer paa Stald." „Uagtet egentlig spansk Faareavl er kun lidet forsøgt af Venderne, og nu aldeles opgiven, bærer dog deres Faarerace Mærket af at frem- med Blod er deri blandet. Men hvoraf denne Blanding bestaaer vil neppe nogen kunne sige. Der tales om en langrumpet engelsk Race; men hvilken Race af engelsk^.Faar kjendes paa Halen? Jeg formoder at de saakaldte langhalede engelske Væddere have været Ba- starder af frisisse og danske Faar, og at man, da man saa villig