Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
sætter dens Pros. Naar han da kommer med sil lille Partie, saa
kaldet Naceuld, skambydes han, eller troer at skambydes, og indseer
lettelig, at et Faar af almindelig Race, der giver ham et Par Lam,
som tidlig udvikler sig, let finder Kjober og strax skaffer Penge til
Huset, er ham bedre tjenligt end det spanffe, om hiint end giver
ham betydelig mindre Uld; denne kan dog hans Kone spinde, den
spanffe ikke."
„Zeg gjentagec derfor, at efter min Overbevisning passer den
spanffe Faareavl sig ikke for vore Bender. Derimod var det ønske-
ligt at de indforte hos sig et godt Kjodfaar, der dog bærer mere og
bedre Uld end det almindelige, og dette troer jeg at finde i Southdowns-
Racen." —
„Faarefolding, det vil sige Faarenes Fodring i bevægelige Folde,
har jeg brugt i adskillige Aac og vilde vist aldrig have forladt den,
dersom jeg ikke var kommen til at see hvor let endog meget store
Flokk? kunne vogtes-af et Mennesse med en Hund. Nu vogtes
mine Faar paa denne Maade, og ere, ved Hundens Hjelp, næsten
ligesaa meget i min Magt, som for i Foldene. Natlig Folding til
Agerens Gjodskning fortsættes uafladelig og med meget Held af mig.
De sidste Aar have lært mig at kjende Foldgjodsknkngs, man kunde
næsten sige vidunderlige Virkning paa Rapsen og Græsset."
„Bønderne i Lundtofte foldfodrede ogsaa deres Faar et Par
Sommere, men indsaae at denne Fodringsmaade kun er gavnlig hvor
Flokken er saa stor, at det kan lønne sig til dens Pasning at holde
et Menneffe; ellers forsømmes Faarene, blive magre og fode Lammene
slet, der altsaa ogsaa blive magre."
„Faarenes Staldfodring er her ubekjendt mellem Bondecne, del
maatte da være at de havde seet min Voedderflok, der uafladelig, naar
den ikke i Springtiden er hos Faarene, staaer paa Stald."
„Uagtet egentlig spansk Faareavl er kun lidet forsøgt af Venderne,
og nu aldeles opgiven, bærer dog deres Faarerace Mærket af at frem-
med Blod er deri blandet. Men hvoraf denne Blanding bestaaer
vil neppe nogen kunne sige. Der tales om en langrumpet engelsk
Race; men hvilken Race af engelsk^.Faar kjendes paa Halen? Jeg
formoder at de saakaldte langhalede engelske Væddere have været Ba-
starder af frisisse og danske Faar, og at man, da man saa villig