Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
226 Bodenhoff, har ssjænket Faareavlen ligesaa megen Interesse, som de ovrige Landvcesens-Gjenstande; Lammene soges stedse begjærligere, saavel af Omegnens Bonder, hvilke betale et Vædderlam med 5 Rbd., •til Forædling af deres Faareflok, som af Slagterne, til hvem dog kun i Neglen de mindre gode Lam sælges for 4 Rbd. For at ud- brede denne Race endmere, har Hr. Bodenhoff et enkelt Aac udlaant Væddere til enkelte driftige Bonder, og havt den Glæde, derved at skaffe dem den dobbelte Priis for deres Lam af Slagteren. Foruden denne trivelig og haardfore Race, holdes desuden paa samme Gaard en Flok paa 30 Stkr. Disbley Faar. Af denne Race sælges Lam- mene til langt hoiere Priis, nemlig for 25 Rbd. Stykket; en Priis der viser hvor store Forventninger Landmanden gjoc sig om Forædling ved dette Blod. Til denne Priis kan man naturligviis ikke vente at denne Race skal finde Kjobere blandt Venderne, stjondt den vist- nok var bedst stikket til at forskaffe dem saadanne Uldfaar, der passe til deres Behov. Saavidt vides er dette den eneste Faareflok af denne fjeb; og uldrige Stamme, som findes i Sjælland. Skolelærer Gehl i Maalov har erholdt nogle Stkr. af den Race, som findes paa Skaffoe-Gaard i Randers Amt; det er vanske- ligt at sige af hvilke Racer den er sammensat; den er meget stor og uldrig, men uagtet Ulden ikke kan regnes til den middelfine, lader den sig ikke spinde uden Olie. Bønderne ynde denne Race meget, da Afkommet af den og deres egne Faar giver en fierce Mængde, og bedre Uld end deres egen, og Lammene bedre betales. Paa Amtets frugtbareste Strækning, imellem Noeskilde, Kjoge og Kjobenhavn, er Fmrreavlcn saavelsom Racen hoist ubetydelig. „Det almindelige Faar, siger Indberetningen, er lidet, svagt og taber sin Vinteruld. En bedre Faareavl kunde godt trives her, men kun faa Bonder soge at forbedre deres Faareavl. — Ulden af de spanske Faar kan de ikke behandle, og derlne Art er maaskee hellerikke den fortrinligste dos os. Frisiske Faar synes bedsk skikkede for vort Klima, dernæst Shetlands-Faaret, som er fiknuldet, eller andre engelffe Racer, f. Ex. den southdownffe, fom i sig er meget fortrinlig. — Paa Skovs- boe- Gaard i Namsoe Herred holdtes, da den tilhorte Iuftilsraad, Nentcssriver Walsse, en Stamme af denne Race, didbragt fra Aar- huus-Egnen, der var stor, uldrig og frugtbar. Denne Naces Ud-