Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
227 bredelse vac saare ønskelig, og anbefales til Opmærksomhed." Ogsaa denne Faareavl er sporlos forsvunden der af Egnen; den holdtes des- uden kun i de allersidste Aar, inden Gaarden kom til en anden Eier, og kunde saalcdcs ikke have synderlig Indvirkning paa Omegnens Faareavl. — Paa Benyonseie holdtes i adskillige Aar en udmærket Flok Meriilos-Faar; Stammen, 120 Stkr. foruden 5 Væddere, kjobtes af Hofjægermester Brun paa Krogerup ved Helsittgoer, for 1500 Rbd. r. S. Hcllerikke af dette Skcrferi er længer noget Spor til- bage. — Det betydeligste Skcrferi paa Amtet, og som længst er vedlkge- holdt, findes paa Edelgave, hvis Jorder ere særdeles skikkede til Faar. Paa Hovedgaarden selv holdes en Flok af henved 250 Stke. af Leicester og Dishley Racen med et Stænk af SouthdowuS Blod; men paa tvende Gaarde, der drives fca Hovedgaarden, holdes Spattffe Faar, paa den ene en Flok af 250 Stkr., paa den anden 150 Stkr. Bi ville under det 21de Afsnit komme tilbage til dette Skæferi, og der finde en Sammenligning mellem Indtægten af disse forskjellige Racer indbyrdes, og Indtægten af Holloenderiet. Forinden vi forlade denne Gjenstand vil det ikke være uden Nytte at anfore hvad et Par af de udforligste Indberetninger sige om Faareavlen, og ville til den Ende forst anfore den der angaaec Smørum Sogn og Omegn. „Spanske Faar holdes aleue paa de under Hovedgaarden Edelgave liggende ufrie Gaarde, Smorumgaard og Nyebolle, Bonden ynder ti spanske Faar, han er tilfreds me) den grove Uld hans Faar bære; disses Lam betaler Slagteren endeel hoiere, og Faarene give betydelig mcer Melk end de Spanske. Paa Faarenes Melk sætter Bonden megen Priis; den benyttes til Ost eller sælges til Kjobenhavn lil en hoi Priis, 20—24 Sk. pr. Pot. Faarefoldmng bruges ved del Spanske Skcrferi om Middagen og Natten; paa Hovedgaarden drives Faarene hjem til samme Tider i strøede Stalde. — Hidtil er Faaret behattdlet yderst ligegyldigt af Bonden; nu begynder man at toenke paa Sammes Forædling ved Bil- sterske og Engelske Væddere, som give finere Uld og bedre Lam." — Fra den nordlige Deel af Somme Herred lyder Indberetningen fordeel- agtigst. '„Af Faare-Racer er den fiinuldede engelske (det vil sige en Nace, der er noget forædlet ved denne) her den almindelige, der næsten 15*