Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

228 ganske har fortræng! den indenlandske Stamme. Den spanske Race er meget sjelden og kan, hvor Ulden ikke anvendes til Handelsvare, vistnok ikke foretrækkes hiin. Faarcfoldm'ng eller Staldfodring er intet- steds Brug. Da Faarenes Antal her paa Egnen hidtil ikke har ovcr- stcget 10 — 16 paa hver Gaard, saa har man tilstrækkeligt kunnet græsse disse paa Oraklodden og de magre Græsgange, der ikke kunne yde tilstrækkelig Fode for Kvæget, eller som tilforn af dette vare af- groessede." — 21 Hangevaeferret. 'Oæjkc man sit Blik paa Kjøbenhavns nærmeste Omegn, betragter de mange smukke Hauger, der omgive Lyststederne, see dem prange med Blomster og Frugttræer, saa fluld,e man troe at Haugedyrkningen var steget til en vis Grad af Fuldkommenhed, eller at i det Mindste Sandsen var vakt for den. Men man behover ikke at fjerne sig ret langt fra Hovedstaden, for, man ved nt kaste sit Oie paa de udflyttede Bondergaarde og Huse, der staae paa den nogne Mark, uden anden Omgivelse end nogle Stakke, et Moddingested og en lille Tofte, af hvis flette Jordvold enkelte Pilebuske, sjelden et Par kroblede Smaa- trceer, rage frem, for at faae et gansse andet Vegreb om Haugevcesenet paa Amtet. Hvor man seer en ordentlig Hauge ved en Bondcgaard kan man for det 'W^^M^vis paa al Stedet»»'beboes eller har været beboet af en ikke horer til Bondestanden. Jmid- lertkd maa der have været en Tid, dayman lagde Bind paa at plante Frugttræer; thi i enhver. Mlbsbye sindes, foruden nogle vilde Træer (almindelkgviis Asketræer) ogsaa enkelte gamle Frugttræer ved hver Gaard. Disse Træer see overalt ud til at være omtrent af samme Alter, og skrive sig maaskee fra Tidsrummet ester Christian V. Lovs