Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
138 HAA.NDVÆRK I HJEMMET Skønt Savens Hovedopgave kun er en rent foreløbig Tildannelse af Træstykker, der senere skal underkastes en omhyggeligere Be- handling, kan der dog allerede med Saven alene udrettes noget Arbejde, der ikke kræver andet Værktøj, og som tilfredsstiller den gamle Fordring om at gavne og fornøje. Det gavnlige — men ikke videre fornøjelige — Arbejde bestaar i almindelig Brændesavning. Det er saa ligefremt, at det ikke be- høver nogen Beskrivelse og ikke fordrer noget Hovedbrud, og netop derfor er det ikke morsomt. Men bortset fra det rent pekuniære Udbytte har denne Beskæftigelse fra gammel Tid haft et vist Ry for at give en særlig gavnlig Motion, især før Sportens og Gymnastik- kens Tid. Endnu bruges den dog vist adskilligt af ældre Folk, der er »benaadede med Rang« og derfor ikke ønsker at fremvise deres Idræt for enhver. — En Savbuk er ikke absolut nødvendig til at fastholde Træet; simplest lægges det paa en Bænk eller en Kasse, idet man støtter det med venstre Knæ; en behageligere Stilling faas, naar det lægges op mod en Klods, der er fastsømmet paa et kas- seret Bord; men for øvrigt kan man hjælpe sig paa mangfoldige Maader. Det fornøjelige, men derfor ikke mindre nyttige Savarbejde er derimod forbeholdt den yngste Ungdom, og med afgjort Ret er der- til valgt Løvsaven, som kun fordrer et Minimum af Kraftanvendelse. Unge Mennesker har let ved at skaffe sig Motion paa anden Maade, og naar man ønsker dem anbragte med en Sav i Haanden, er det snarere for dog at faa dem til at forholde sig nogenlunde rolige saa længe. Den store Tiltrækning, dette Arbejde som bekendt ud- øver paa halvvoksne Drenge, skyldes dog snarest de spirendes Handelsevner, der meget snart opdager, at man næsten uden Drifts- kapital kan fremstille en Mængde Ting, der med Lethed kan afsæt- tes til beundrende Slægtninge. Endog paa et enkelt Ark af de gang- bare Mønstre kan der findes noget for enhver Smag: Sykurv, Papir- kniv, Lampebakke, Vindsel, Navnetræk og en Genstand, der sælges som Nøglebrædt til de kvindelige Købere og som Pibebrædt til de mandlige. Naar et Stykke Træ skal deles i ganske tynde Plader, vilde der gaa altfor meget i Spaanerne, hvis man brugte udlagte Save, og det vilde tillige være ganske unødvendigt, da man altid ved at slaa en lille Kile ind i Savsnittet kan udvide dette saa meget, at Saven ikke klemmes. Netop derfor er de Plader, der anvendes til Løvsavning, saa glatte, at de ikke behøver at høvles; det er tilstrækkeligt at skrabe dem med et Stykke Glas. Et saadant maa have en passende afrundet Form, saa at Hjørnerne ikke sætter Ridser, og det opnaas ved først at mærke Glaspladen i Kanten med en Fil eller med det afbrugte Glasstykke, hvorpaa det næste Stykke brækkes af idet man samtidig vrider det ud af Planen. Brudomridset faar da omtrent samme Form som Gængerne under en Gyngehest. Efter Skrabningen pudses Træet yderligere af med et Stykke