Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
HAANDVÆRK I HJEMMET
äet virkelig borer og ikke blot skyder Træet til Side; dette har
nogen Betydning, naar man arbejder i Nøddetræ, som er meget til-
bøjeligt til at flække for Sylen. Man støtter Træet op mod Kanten
af Bordpladen, saa at Platboret kan komme helt igennem, og naar
alle Hullerne er borede, »rømmes de op« fra den anden Side, fordi
Savklingen skal stikkes ind ad den Vej.
Fig. 3 viser Løvsavens Udseende og Brug og til Dels ogsaa den
anvendte Savbuk, der dog ses tydeligere paa Fig. 6,5. Den bestaar
af et x/2" tykt Brædt, der med en Skruetvinge fæstes til et Bord.
Tvingen kan være af Jern og gaar da igennem Brædtet, hvori den
er nedsænket; men er den af Træ, er Brædtet fastgjort ovenpaa
den. Som Følge deraf behøver man ikke at anskaffe en saadan
Savbuk, hvis man har en Skruetvinge til almindelig Snedkerbrug.
Skal Bordet ikke skaanes, kan man jo ligefrem fastgøre Brædtet til
Bordpladen ved et Par Holdskruer, der forsænkes
Pned i Træet. I den yderste Ende har Brædtet et
trekantet Udsnit, hvori Savklingen bevæger sig op
og ned, idet venstre Haand stadig trykker Træet ned
mod Underlaget. At Klingen her i Modsætning til de
fleste andre Save vender Tænderne indad mod Haand-
taget, er en Selvfølge; den er i begge Ender klemt
fast mellem et Par Kæber ved Hjælp af en Skrue;
men da denne ikke kan spændes tilstrækkelig fast
med Fingrene alene, er dens Hoved forsynet med et
Hul, hvorigennem kan stikkes et Søm eller lignende.
Naar Genstandens Omkreds er gjort færdig, løs-
nes Skruen ved Klingens øverste Ende, Klingen stik-
kes igennem et af Hullerne fra Bagsiden og gøres
Fi„ 4 atter fast. Hullet maa aldrig være boret lige i en
Skruetvinge. Linje, men altid noget indenfor, og man saver da i
en blød Krumning ud til Linjen, som derpaa følges
helt rundt. Saalænge Overgangene er jævne, er Sagen let nok; men
kommer man til et skarpt Knæk, kan Klingen naturligvis ikke plud-
selig skifte Retning. Man lader da Saven gaa nogle Gange op og
ned paa samme Sted, idet man langsomt drejer den; Tænderne
skærer da kun med den ene Side og kan snart lave saa stort et
Hul, at Klingen kan vendes; ved meget spidse Hak kan det dog
blive nødvendigt at gaa tilbage med Saven, gøre det øvrige færdigt
og ende Snittet netop i Vinkelspidsen.
Naar alt Savarbejdet er færdigt, fjernes de uundgaaelige smaa
Uregelmæssigheder med en lille halvrund Fil af omtrent 3" Længde,
og Fladerne slibes atter af med Sandpapir. Den videre Behandling
■— hvis der da er nogen ■— er meget forskellig. Undertiden limes
de enkelte Stykker sammen; men hyppigst binder man dem sam-
men med Silkebaand, der stikkes igennem de udsavede Huller.
Æsker, Sykurve o. 1., der skal rumme Smaagenstande, maa na-
turligvis fores med Silketøj, hvorved de tillige kan faa el højst