Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

SNEDKERARBEJDE 141 pynteligt Udseende; ipen nogen synderlig Soliditet maa man jo ikke vente. I Almindelighed benyttes Plader paa 3/16" Tykkelse af Ahorn, Mahogni eller Valnød; men Løvsaven kan dog særdeles godt benyttes til langt sværere Arbejde, naar man anvender noget grovere Sav- klinger. De fire Tæer paa det i Fig. 3 afbildede Bord er saaledes skaarne med Løvsav ud af 1/2" tykt Egetræ. De, der fra deres Drengetid er vante til at bruge Løvsaven, foretrækker den som Regel for Svejfsaven, hvor det overhovedet kan lade sig gøre af Hensyn til Klingens Længde. BOR. I det foregaaende er angivet, hvorledes der kan skæres Huller i tyndt Træ; men skal Hullet være dybt i Forhold til Bredden, kan Metoden naturligvis ikke bruges; ligesaa naar Hullet ikke maa gaa helt igennem Træet. I saa Tilfælde benyttes særlige Redskaber, der antages at være ligesaa bekendte som Saven. Der er vel næppe noget voksent Menneske, der ikke har benyttet det almindelige Vridlbor; men vist kun faa har tænkt over, hvorpaa dette Redskabs Anvendelse beror. Det ligner i nogen Grad en almindelig Hold- skrue, og man skulde tro, at det ligesom denne blot skubbede Træet til Side uden at fjerne det som Spaaner. Erfaringen viser imidler- tid det modsatte; thi Snildheden ligger i, at det er en meget unøj- agtig Skrue, idet hver Skruegænge er stejlere end den nærmest fore- gaaende. Spidsen af Boret arbejder sig først ned som en almindelig Skrue og danner altsaa en tilsvarende Skruegang i Træet; men da de følgende Vindinger i Boret har en anden Hældning, vil hver af dem rive den Gænge over, som den foregaaende har lavet i Træet, og for at lette dette Arbejde har man lavet Borets Gænger skærende paa den opadvendte Side. Mens Vridtboret altsaa først danner et ganske lille Hul, som det stadig udvider ved at tage Spaaner bort langs Siden, skærer Snegle- boret kun med sin yderste Ende. Det er i Reglen dannet ved Sno- ning af en flad Staalstang, hvorved fremkommer en »toløbet« Skrue, hvis nederste Kant er gjort skarp. Selve Skruen er lige tyk overalt og den skærer derfor ikke Gænger ind i Træet og kan saaledes ikke føre sig selv frem ; man har derfor i Midten af den skærende Endekant anbragt en lille, almindelig Holdskrue, der under Om- drejningen trækker Boret med sig. Den skærende Kant er ude ved Hullets Omkreds ombøjet som en lille Tunge (»Forskæret«), som dér overskærer Træets Fibre lidt før, end det egentlige Skær tager Spaanen, saa at Hullet ikke bliver flosset. Begge de omtalte Bor er anvendelige næsten under alle Forhold; men Vridtboret er tilbøjeligt til at spalte Træet, naar der bores i Nærheden af en Endeflade. Noget kan der bødes derpaa, naar man under Omdrejningen trækker Boret lidt til sig, saa at det ikke