Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SNEDKERARBEJDE
143
i Hullet og begynde forfra; thi saa kommer Styretappen til at gaa
i Endetræ, i hvilket Boret overhovedet ikke kan bruges, bl. a. fordi
Tappen følger Træets Aarer uden Hensyn til dens oprindelige
Retning.
Det almindelige Vridtbor og undertiden Snegleboret har deres
eget Haandtag, der altid sidder paa tværs af Borets Længderetning.
De andre Former maa fastgøres i et Boresving, der tidligere kaldtes
et »Vimmelskaft«, og hvoraf man har to Hovedformer. I det ældre
Sving fandtes for neden kun et fladt, firkantet Hul, der tilspidsedes
noget opad, og hvori Borets Angel af tilsvarende Form kunde fast-
gøres med en Skrue. Derved forudsættes altsaa, at alle Borene og
andet Værktøj, der skal anbringes i Svinget, har nøjagtig den samme
Angel. Dette er imidlertid meget vanskeligt at gennemføre, og de
nyere Sving er derfor beregnede paa Angler af nogenlunde regel-
mæssig firkantet Gennemsnit; men Tykkelsen kan være forskellig.
Anglen fastholdes af to Spændestykker, der paa
langs har en trekantet Fure, og som tvinges sam-
men ved, at et Hylster skrues op over deres ned-
ad tilspidsede Ender. Yderligere kan Boresvinget
være forbedret ved Tilføjelsen af en Skralde-
mekanisme saa at det ved at drejes frem og til-
bage kun tager Boret med i den ene Retning, og
ved at stille om paa en Fjeder kan man tilmed
bestemme i hvilken Retning Boret skal drejes. Et
saadant Skraldebor anvendes ved Boring i Hjørner
og nær ved Vægge, hvor Svinget ikke lader sig
dreje helt rundt; men det er tre Gange saa dyrt
som det almindelige og kan meget godt helt und-
væres; thi skal man en enkelt Gang bore paa et
vanskeligt Sted, har man altid den Udvej at an-
vende et Sneglebor, helst et »Stangbor« , der
fortsættes i en længere Stilk med et Øje, hvor-
igennem der kan stikkes en løs Pind. Et saadant Bor vil man
nemlig meget ofte tidligere have anskaffet sig til andet Brug, og det
er i og for sig ogsaa bedre at arbejde med paa et saadant Sled
end et Bor i et Vimmelskaft, bl. a. paa Grund af den større
Længde.
Boresvinget holdes helst lodret; den øverste Knop omfattes med
venstre Haand, der støttes mod Panden; man har da et fortrinligt
Styr og et godt Overblik over Arbejdet. Naturligvis forekommer
det ofte, at man maa gaa vandret ind med et Hul; man maa da
støtte Knoppen mod Brystet, Maven eller Laaret; men det er da
langt vanskeligere at faa Hullet vinkelret paa Overfladen.
STEMMEJERN.
Skal Hullet ikke være rundt, anvender man et Stemmejern, og
Arbejdet udføres paa en helt anden Maade. Stemmejernet er kun
Fig 6. Boresving
(ældre Form).