Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

SNEDKERARBEJDE 143 i Hullet og begynde forfra; thi saa kommer Styretappen til at gaa i Endetræ, i hvilket Boret overhovedet ikke kan bruges, bl. a. fordi Tappen følger Træets Aarer uden Hensyn til dens oprindelige Retning. Det almindelige Vridtbor og undertiden Snegleboret har deres eget Haandtag, der altid sidder paa tværs af Borets Længderetning. De andre Former maa fastgøres i et Boresving, der tidligere kaldtes et »Vimmelskaft«, og hvoraf man har to Hovedformer. I det ældre Sving fandtes for neden kun et fladt, firkantet Hul, der tilspidsedes noget opad, og hvori Borets Angel af tilsvarende Form kunde fast- gøres med en Skrue. Derved forudsættes altsaa, at alle Borene og andet Værktøj, der skal anbringes i Svinget, har nøjagtig den samme Angel. Dette er imidlertid meget vanskeligt at gennemføre, og de nyere Sving er derfor beregnede paa Angler af nogenlunde regel- mæssig firkantet Gennemsnit; men Tykkelsen kan være forskellig. Anglen fastholdes af to Spændestykker, der paa langs har en trekantet Fure, og som tvinges sam- men ved, at et Hylster skrues op over deres ned- ad tilspidsede Ender. Yderligere kan Boresvinget være forbedret ved Tilføjelsen af en Skralde- mekanisme saa at det ved at drejes frem og til- bage kun tager Boret med i den ene Retning, og ved at stille om paa en Fjeder kan man tilmed bestemme i hvilken Retning Boret skal drejes. Et saadant Skraldebor anvendes ved Boring i Hjørner og nær ved Vægge, hvor Svinget ikke lader sig dreje helt rundt; men det er tre Gange saa dyrt som det almindelige og kan meget godt helt und- væres; thi skal man en enkelt Gang bore paa et vanskeligt Sted, har man altid den Udvej at an- vende et Sneglebor, helst et »Stangbor« , der fortsættes i en længere Stilk med et Øje, hvor- igennem der kan stikkes en løs Pind. Et saadant Bor vil man nemlig meget ofte tidligere have anskaffet sig til andet Brug, og det er i og for sig ogsaa bedre at arbejde med paa et saadant Sled end et Bor i et Vimmelskaft, bl. a. paa Grund af den større Længde. Boresvinget holdes helst lodret; den øverste Knop omfattes med venstre Haand, der støttes mod Panden; man har da et fortrinligt Styr og et godt Overblik over Arbejdet. Naturligvis forekommer det ofte, at man maa gaa vandret ind med et Hul; man maa da støtte Knoppen mod Brystet, Maven eller Laaret; men det er da langt vanskeligere at faa Hullet vinkelret paa Overfladen. STEMMEJERN. Skal Hullet ikke være rundt, anvender man et Stemmejern, og Arbejdet udføres paa en helt anden Maade. Stemmejernet er kun Fig 6. Boresving (ældre Form).