Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
HA.ANDVÆRK I HJEMMET
tilslebet paa den ene Side, som vi kan kalde Vrangsiden, mens den
modsatte kan kaldes Retsiden. Skal der laves et firkantet Hul,
tegnes først Hullets Omrids paa Træet. Stemmejernets Æg sættes
lidt indenfor den ene Linje med Vrangsiden vendende indad mod
Hullet. Jernet holdes lodret, og med et Slag drives det et Stykke
ned i Træet; det samme gøres paa de tre andre Sider. Da Tyk-
kelsen af Jernet meget hurtig tiltager opad, er det temmelig haab-
løst at søge at drive det længere ned ved at gentage Slagene, før
man har fjernet noget af Træet ved Vrangsiden. Jernet flyttes da
et Stykke indad mod Hullets Midte og holdes nu skraat; ved et nyt
Slag udad mod det første Hug afskrælles en tyk Spaan, hvorpaa
Stemmejernet atter kan drives et Stykke lodret ned. Det siger sig
selv, at Spaanerne maa gøres længere og tilsidst begynde helt inde
ved Midten, efterhaanden som Hullet bliver dybere. Spaanerne
tages dog kun i Træets Længderetning; paa de to Sider af Hullet
skæres der blot for. Skal Hullet gaa helt igennem, maa man paa
samme Maade som ved Boring passe paa, at det sidste Stykke ikke
pludselig løsner sig og river Splinter ud. Hvor det kan lade sig
gøre, bør man arbejde Hullet ind fra begge Sider, hvilket desuden
letter Arbejdet meget; men i saa Tilfælde maa man naturligvis sørge
for, at de to Tegninger til Hullet ligger nøjagtig ud for hinanden.
Da Stemmejernet som beskrevet arbejder sig ned i smaa Skridt,
bliver den dannede Flade ikke jævn; men netop derfor lader man
det ikke straks gaa .ned efter den tegnede Linje, mens man fjerner
den største Del af Træet. Naar dette er gjort, kan man afglatte
Fladen ved at føre Jernet ned i selve Linjen med et eneste Strøg,
hvilket som Regel ikke gøres ved Slag, men ved et jævnt Tryk,
idet man omfatter Skaftet med begge Hænder.
For Begyndere er en saadan dybere Stemning slet ikke saa let,
og navnlig kniber det med at faa Jernet til at gaa lodret ned; men
da det er langt lettere at bore lodret, kan man benytte sig deraf
med stort Held. Naar Hullet er tegnet, finder man Midtpunktet og
borer med et Centrumsbor saa stort, at det næsten eller helt naar
ud til de tegnede Linjer. Paa denne Maade fjernes saa meget Træ,
at man hyppig straks kan trykke Stemmejernet ned og danne den
endelige Flade. Naar det sidste Spor af den runde Flade netop
kan skimtes, har man et udmærket Kendetegn paa, at Hullet ikke
bliver snævrere paa Midten, hvad det som sagt ellers er tilbøje-
ligt til.
Saadanne firkantede Huller anvendes meget ved Samling af en-
kelte Træslykker til et hele, idet der paa det ene dannes en fir-
kantet Tap, der passer ned i et Hul i det andet. Hvis man har
en Drejebænk, selv af simpleste Art, kan man ofte slippe endnu
nemmere og helt undgaa Stemningen. Man borer da Hullet og
drejer Tappen rund, hvilket ikke blot er lettere, men ogsaa kan
gøres langt nøjagtigere af uøvede.