Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

144 HA.ANDVÆRK I HJEMMET tilslebet paa den ene Side, som vi kan kalde Vrangsiden, mens den modsatte kan kaldes Retsiden. Skal der laves et firkantet Hul, tegnes først Hullets Omrids paa Træet. Stemmejernets Æg sættes lidt indenfor den ene Linje med Vrangsiden vendende indad mod Hullet. Jernet holdes lodret, og med et Slag drives det et Stykke ned i Træet; det samme gøres paa de tre andre Sider. Da Tyk- kelsen af Jernet meget hurtig tiltager opad, er det temmelig haab- løst at søge at drive det længere ned ved at gentage Slagene, før man har fjernet noget af Træet ved Vrangsiden. Jernet flyttes da et Stykke indad mod Hullets Midte og holdes nu skraat; ved et nyt Slag udad mod det første Hug afskrælles en tyk Spaan, hvorpaa Stemmejernet atter kan drives et Stykke lodret ned. Det siger sig selv, at Spaanerne maa gøres længere og tilsidst begynde helt inde ved Midten, efterhaanden som Hullet bliver dybere. Spaanerne tages dog kun i Træets Længderetning; paa de to Sider af Hullet skæres der blot for. Skal Hullet gaa helt igennem, maa man paa samme Maade som ved Boring passe paa, at det sidste Stykke ikke pludselig løsner sig og river Splinter ud. Hvor det kan lade sig gøre, bør man arbejde Hullet ind fra begge Sider, hvilket desuden letter Arbejdet meget; men i saa Tilfælde maa man naturligvis sørge for, at de to Tegninger til Hullet ligger nøjagtig ud for hinanden. Da Stemmejernet som beskrevet arbejder sig ned i smaa Skridt, bliver den dannede Flade ikke jævn; men netop derfor lader man det ikke straks gaa .ned efter den tegnede Linje, mens man fjerner den største Del af Træet. Naar dette er gjort, kan man afglatte Fladen ved at føre Jernet ned i selve Linjen med et eneste Strøg, hvilket som Regel ikke gøres ved Slag, men ved et jævnt Tryk, idet man omfatter Skaftet med begge Hænder. For Begyndere er en saadan dybere Stemning slet ikke saa let, og navnlig kniber det med at faa Jernet til at gaa lodret ned; men da det er langt lettere at bore lodret, kan man benytte sig deraf med stort Held. Naar Hullet er tegnet, finder man Midtpunktet og borer med et Centrumsbor saa stort, at det næsten eller helt naar ud til de tegnede Linjer. Paa denne Maade fjernes saa meget Træ, at man hyppig straks kan trykke Stemmejernet ned og danne den endelige Flade. Naar det sidste Spor af den runde Flade netop kan skimtes, har man et udmærket Kendetegn paa, at Hullet ikke bliver snævrere paa Midten, hvad det som sagt ellers er tilbøje- ligt til. Saadanne firkantede Huller anvendes meget ved Samling af en- kelte Træslykker til et hele, idet der paa det ene dannes en fir- kantet Tap, der passer ned i et Hul i det andet. Hvis man har en Drejebænk, selv af simpleste Art, kan man ofte slippe endnu nemmere og helt undgaa Stemningen. Man borer da Hullet og drejer Tappen rund, hvilket ikke blot er lettere, men ogsaa kan gøres langt nøjagtigere af uøvede.