Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
150 HAANDVÆRK I HJEMMET Den er kun omtrent en Tomme lang i Saalen, men af sædvanlig Bredde. Naturligvis maa den føres ved Haandtag; men disses Stil- ling er som Regel ikke ganske hensigtsmæssig, saa at Høvlen let snubler og drejer sig rundt. I de allerfleste Tilfælde vil Begynderen klare sig bedre ved at bruge en Kniv, helst med to Haandtag, naar han blot passer ikke at arbejde mod Fibrene i Rundingen. Skal der endelig arbejdes meget paa buede Flader, maa man langt hel- lere anskaffe sig en noget dyrere Bugthøvl, der ligeledes er helt af Jern, men af samme Størrelse og omtrentlige Udseende som den almindelige Siethøvl. Snildheden ligger i, at Saalen, der bestaar af en tynd Staalplade, ved en Skrue kan bøjes saaledes, at den kan passe meget nøje til enhver ud- eller indbuet Flade. Høvlingen bliver da lige saa let som paa den plane Flade. Under Beskrivelsen af Løvsavning blev omtalt, at Flader, der i Forvejen var nogenlunde glatte, kun behøvede en Skrabning med et Stykke Glas; men det var ogsaa nødvendigt. Noget lignende kom- mer til Anvendelse her. Selv en fin Pudshøvl vil efterlade synlige Striber paa en Flade, og saa meget mere vil en Begynders første Arbejder trænge til en forskønnende Efterbehandling. Hertil bruges en »Sikling«, en firkantet, ganske tynd Staalplade, sædvanlig af Maalene 2" X 6". Den »sættes op« idet man lægger den paa et Brædt og ragende lidt udenfor dette. Kanten af en eller anden Staalgenstand, f. Ekk. et Stemmejern, en Filangel eller lignende holdes nu op til Siklingens Kant og ikke ganske vinkelret paa Pladen. Naar man da under et fast Tryk ind mod Siklingen trækker Staalet fra den ene Ende til den anden, vil Kanten trykkes op som en Vildæg (en »Grad«), som vi netop har Brug for. En gentagen Strygning kan undertiden forstærke Graden; men denne kan ogsaa helt rives af derved; det retter sig efter Trykkets Stør- relse og Pladens Haardhed. Siklingen sættes op paa alle 4 lange Kanter med det samme, saa at men har noget at skifte med, og den benyttes nu til Skrabning ganske som et Stykke Glas. Den holdes dog altid med begge Hænder, og Kanten er ikke ganske vinkelret paa Bevægelsesretningen. Undertiden bøjes den ogsaa ganske lidt, for at Hjørnerne ikke skal sætte Ridser; men forøvrigt vil Erfaringen meget snart lære, hvorledes man faar fuld Nytte af dette ligesaa fortrinlige som simple Redskab. — Har en Sikling været sat op flere Gange, er Kanterne bievne runde, og den maa da slibes glat af paa de smalle Flader og sættes op paa ny. SLIBNING. Høvlejernene skal være meget skarpe og maa derfor behandles med megen Varsomhed. Naar Høvlen ikke bruges, lægges den paa Siden, og før Høvlingen maa man aftørre Fladen med en Visk Spaaner for at fjerne Sand o. 1. Trods al Forsigtighed bliver Jernet dog med Tiden sløvt og maa da slibes. Er Jernet dobbelt, bør