Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
HAANDVÆRK I HJEMMET
Slibestenen færdig, idet de tilfældige Forhøjninger af Slibemassen
udjævnes ved en første Slibning af Skrubstaal o. 1., hvor det ikke
gaar saa fint til. Naar man laver sig en lignende Skive med Kniv-
pulver, har man tillige en fortræffelig Hvæssesten. Man bruger
kun Fladen af Skiven, idet man støtter Hænderne paa Drejebænkens
Vange (Fig 12); man har da let ved at holde den oprindelig ind-
tagne Stilling. At Skivens yderste Dele løber hurtigere og derfor
vil slibe stærkere end de indre, kan modvirkes ved, at man trykker
stærkest paa den Del af Jernet, der vender indad mod Centrum;
men naturligvis maa Skivens Diameter være stor i Forhold til
Jernets Bredde.
Smergelskiver vædes ikke; men da Jernet let vil blive for varmt
og afhærdes ved fortsat tør Slibning, gør man vel i at slibe liere
Jern samtidig, idet man skifter med dem. Egentlig burde Slibe-
retningen være imod Æggen, da Vildæggen derved bliver mindre;
men hvis Skiven ikke løber med en rasende Fart (mindst 50 Fod i
Sekundet), vil Jernet let hugge i, hvorved baade det og Skiven øde-
lægges, og man selv kan komme alvorlig til Skade. Begynderen
bør derfor altid lade den løbe i modsat Retning. Til særlig fin
Hvæsning kan man beklæde en Skive med Læder og derpaa ind-
gnide den med fineste Smergel uden Lim. Har man særlig Brug
for at slibe Knive, maa man benytte Skivens Kant, der da bestryges
med Lim og rulles i løs Smergel.
ARBEJDSBORDET.
Med det allerede omtalte Værktøj kan der laves adskillige Ting,
og det maa ikke förstaas saaledes, at alle de omtalte Redskaber er
nødvendige for overhovedet at begynde. En Høvl, et Bor og et
Stemmejern er i Grunden tilstrækkelige; men det følger af sig selv,
at jo mere Værktøj man har, desto bedre og pynteligere kan Gen-
standen blive og desto lettere gaar Arbejdet.
Men et Arbejdsbord maa man have, og tilmed et som ikke be-
høver at skaanes. Det vil da heller ikke være vanskeligt at skaffe
et fuldstændig kasseret Bord, som ikke er for godt til Mishandling;
men da den Slags søm Regel er meget vakkelvorne, begynder vi
med at fastgøre den ene Bordende til en skraatstillet Lægte, hvis
anden Ende er fastgjort i Gulvet med et Søm eller en Holdskrue.
Er Pladen tynd, kan man fortykke den først ved at lægge et Lag
Brædder ovenpaa den og fastgøre dem ved Søm eller Skruer, der
dog maa »forsænkes« ned under Træets Overflade. Denne høvles
nu, idet man særlig lægger Vægt paa at faa den plan; har man en
Rubank, bruges den; men det kan ogsaa gøres med en kortere
Siethøvl, naar man af og til lægger Kanten af en Lineal i forskellige
Retninger henover Pladen og kigger ind under den mod Lyset.
Hvor Linealen rører Pladen, sættes et Blyantsmærke, og naar saa-
ledes en Del af de højeste Punkter er afmærkede, udslettes Blyants-
stregerne med et let Høvlstrøg, hvorefter det hele gentages, indtil