Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
152 HAANDVÆRK I HJEMMET Slibestenen færdig, idet de tilfældige Forhøjninger af Slibemassen udjævnes ved en første Slibning af Skrubstaal o. 1., hvor det ikke gaar saa fint til. Naar man laver sig en lignende Skive med Kniv- pulver, har man tillige en fortræffelig Hvæssesten. Man bruger kun Fladen af Skiven, idet man støtter Hænderne paa Drejebænkens Vange (Fig 12); man har da let ved at holde den oprindelig ind- tagne Stilling. At Skivens yderste Dele løber hurtigere og derfor vil slibe stærkere end de indre, kan modvirkes ved, at man trykker stærkest paa den Del af Jernet, der vender indad mod Centrum; men naturligvis maa Skivens Diameter være stor i Forhold til Jernets Bredde. Smergelskiver vædes ikke; men da Jernet let vil blive for varmt og afhærdes ved fortsat tør Slibning, gør man vel i at slibe liere Jern samtidig, idet man skifter med dem. Egentlig burde Slibe- retningen være imod Æggen, da Vildæggen derved bliver mindre; men hvis Skiven ikke løber med en rasende Fart (mindst 50 Fod i Sekundet), vil Jernet let hugge i, hvorved baade det og Skiven øde- lægges, og man selv kan komme alvorlig til Skade. Begynderen bør derfor altid lade den løbe i modsat Retning. Til særlig fin Hvæsning kan man beklæde en Skive med Læder og derpaa ind- gnide den med fineste Smergel uden Lim. Har man særlig Brug for at slibe Knive, maa man benytte Skivens Kant, der da bestryges med Lim og rulles i løs Smergel. ARBEJDSBORDET. Med det allerede omtalte Værktøj kan der laves adskillige Ting, og det maa ikke förstaas saaledes, at alle de omtalte Redskaber er nødvendige for overhovedet at begynde. En Høvl, et Bor og et Stemmejern er i Grunden tilstrækkelige; men det følger af sig selv, at jo mere Værktøj man har, desto bedre og pynteligere kan Gen- standen blive og desto lettere gaar Arbejdet. Men et Arbejdsbord maa man have, og tilmed et som ikke be- høver at skaanes. Det vil da heller ikke være vanskeligt at skaffe et fuldstændig kasseret Bord, som ikke er for godt til Mishandling; men da den Slags søm Regel er meget vakkelvorne, begynder vi med at fastgøre den ene Bordende til en skraatstillet Lægte, hvis anden Ende er fastgjort i Gulvet med et Søm eller en Holdskrue. Er Pladen tynd, kan man fortykke den først ved at lægge et Lag Brædder ovenpaa den og fastgøre dem ved Søm eller Skruer, der dog maa »forsænkes« ned under Træets Overflade. Denne høvles nu, idet man særlig lægger Vægt paa at faa den plan; har man en Rubank, bruges den; men det kan ogsaa gøres med en kortere Siethøvl, naar man af og til lægger Kanten af en Lineal i forskellige Retninger henover Pladen og kigger ind under den mod Lyset. Hvor Linealen rører Pladen, sættes et Blyantsmærke, og naar saa- ledes en Del af de højeste Punkter er afmærkede, udslettes Blyants- stregerne med et let Høvlstrøg, hvorefter det hele gentages, indtil