Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
HAANDVÆRK I HJEMMET
Runding. Naar Brædtet er bleven nogenlunde tørt, vil det beholde
den givne Form, selv efter at det er taget af Klodsen, og det kan
Fig.2O. Stol efter Bindesbøll.
da limes. eller skrues i en passende Udskæ-
ring i Sidestykkerne; det hele er ellers som
Fod i Hose. Uden at være nogen Mester i Teg-
ning kan man efter Afbildningen let gengive
Stykkernes Omrids paa Træet. Ganske det
samme gælder den paa Fig. 18 afbildede Sofa.
Af Hensyn til Styrken maa det dog til-
raades at gøre Benene P/a" tykke; Ryggens
Sidestykker bør af samme Grund gøres noget
bredere forneden.
Samlingens Styrke er i det hele taget
Møblementets svageste Punkt; men da der dog
— som Figuren viser — endnu eksisterer
Eksemplerer, der har været brugte i 46 Aar,
maa enhver rimelig Fordring dog siges at
være tilfredsstillet. Efter et saadant Tids-
rums Forløb vil den, der nu begynder paa Snedkeriet med at lave
dette Møblement, sikkert være tilstrækkelig øvet til at konstruere
et bedre.
OLIESLIBNING.
Angaaende Fordringerne til Møblernes Farve naar man ikke vidt
ved en simpel Maling; det bliver ganske vist lettere at holde dem
rene; men et mere tiltalende Udseende naaes kun meget sjældent.
Langt det bedste Resultat faar man naturligvis ved at lave dem af
en smuk Træsort, og dette lader sig som anført forholdsvis meget
billigt gøre, naar man anvender amerikansk Eg. Det er imidlertid
ikke nok, at Træet oprindelig har et smukt Udseende; det gælder
ogsaa om at bevare dette. Da Træet jo er porøst, vil det indsuge
enhver Vædske, det kommer i Berøring med, og dermed enIMængde
Smuds og Farvestof; tillige vil en ujævn og flosset Overflade na-
turligvis bidrage til, at alskens Snavs fæster sig paa Træet.
Efter Slethøvlingen, undertiden dog først efter den endelige
Samling af Stykkerne, trækkes Overfladen godt af med Siklingen,
hvorefter den pudses af med Sandpapir. Man overstryger nu hele
Overfladen med raa Linolie (ikke Fernis) og sliber med Pimpsten.
Af denne Vare gaar der to Slags i Handelen, nemlig den naturlige
og den kunstige. Denne sidste er formet til regelmæssige, firkantede
Stykker, som direkte kan bruges; paa de naturlige, meget uregel-
mæssige Klumper, maa der først dannes en plan Flade ved Slibning
mod en Mursten. Fladen behøver ikke at være ret stor, da den
hurtig vokser, fordi Pimpstenen slides paafaldende stærkt under
Slibningen. Man sliber altid paa langs ad Træets Fibre, da der
ellers let vil fremkomme Ridser; hvis disse alligevel viser sig, beror
det paa, at et fremmed Legeme, f. Eks. et Sandskorn har sat sig