ForsideBøgerHaandværk I Hjemmet : En…ration af brugsgenstande

Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
162 HAANDVÆRK I HJEMMET Runding. Naar Brædtet er bleven nogenlunde tørt, vil det beholde den givne Form, selv efter at det er taget af Klodsen, og det kan Fig.2O. Stol efter Bindesbøll. da limes. eller skrues i en passende Udskæ- ring i Sidestykkerne; det hele er ellers som Fod i Hose. Uden at være nogen Mester i Teg- ning kan man efter Afbildningen let gengive Stykkernes Omrids paa Træet. Ganske det samme gælder den paa Fig. 18 afbildede Sofa. Af Hensyn til Styrken maa det dog til- raades at gøre Benene P/a" tykke; Ryggens Sidestykker bør af samme Grund gøres noget bredere forneden. Samlingens Styrke er i det hele taget Møblementets svageste Punkt; men da der dog — som Figuren viser — endnu eksisterer Eksemplerer, der har været brugte i 46 Aar, maa enhver rimelig Fordring dog siges at være tilfredsstillet. Efter et saadant Tids- rums Forløb vil den, der nu begynder paa Snedkeriet med at lave dette Møblement, sikkert være tilstrækkelig øvet til at konstruere et bedre. OLIESLIBNING. Angaaende Fordringerne til Møblernes Farve naar man ikke vidt ved en simpel Maling; det bliver ganske vist lettere at holde dem rene; men et mere tiltalende Udseende naaes kun meget sjældent. Langt det bedste Resultat faar man naturligvis ved at lave dem af en smuk Træsort, og dette lader sig som anført forholdsvis meget billigt gøre, naar man anvender amerikansk Eg. Det er imidlertid ikke nok, at Træet oprindelig har et smukt Udseende; det gælder ogsaa om at bevare dette. Da Træet jo er porøst, vil det indsuge enhver Vædske, det kommer i Berøring med, og dermed enIMængde Smuds og Farvestof; tillige vil en ujævn og flosset Overflade na- turligvis bidrage til, at alskens Snavs fæster sig paa Træet. Efter Slethøvlingen, undertiden dog først efter den endelige Samling af Stykkerne, trækkes Overfladen godt af med Siklingen, hvorefter den pudses af med Sandpapir. Man overstryger nu hele Overfladen med raa Linolie (ikke Fernis) og sliber med Pimpsten. Af denne Vare gaar der to Slags i Handelen, nemlig den naturlige og den kunstige. Denne sidste er formet til regelmæssige, firkantede Stykker, som direkte kan bruges; paa de naturlige, meget uregel- mæssige Klumper, maa der først dannes en plan Flade ved Slibning mod en Mursten. Fladen behøver ikke at være ret stor, da den hurtig vokser, fordi Pimpstenen slides paafaldende stærkt under Slibningen. Man sliber altid paa langs ad Træets Fibre, da der ellers let vil fremkomme Ridser; hvis disse alligevel viser sig, beror det paa, at et fremmed Legeme, f. Eks. et Sandskorn har sat sig