Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
SNEDKERARBEJDE 163 fast i Pimpstenen, og man maa da helst skrælle et Lag af hele Fladen med en Kniv. Under Slibningen holdes Træet godt vædet med Linolie, saa at Stenen glider let; har Træet ikke været godt afpudset, saa at man maa slibe længe, kan det være heldigt af og til at fjerne den Grød af Slibestøv, der efterhaanden dannes. Naar Træet føles ganske glat, lader man det staa i et Par Dage; Linolien vil da trænge fuldstændig ind i Træets Porer og efterhaanden hærdne, saa at Træet faar en vandtæt og matglinsende Overflade, der i Aa- renes Løb bliver betydelig mørkere. Ved Egetræ maa det bestemt tilraades at lade sig nøje med denne Olieslibning, dels fordi er Polering ikke giver nogen synderlig større Glans, dels fordi Slibningen er saa let at gentage, naar Pladen ved Slid og Brug faar Pletter og Ridser, mens Polering er et meget be- sværligt Arbejde. Dertil kommer, at den blot olieslebne Overflade er ganske anderledes holdbar end den polerede; saaledes angribes den hverken af Spiritus eller varmt Vand og klæber ikke [fast til varme Genstande, der sættes paa den. FINERING. Det ligger jo fristende nært at søge at opnaa et smukkere Ud- seende ved blot at beklæde en Genstand paa alle de synlige Flader med et Lag af en smukkere Træsort. Imidlertid er der adskilligt at bemærke til en saadan Fremgangsmaade, og det maa straks siges, at fra et økonomisk Synspunkt er Spekulationen absolut forfejlet. Hvad der spares ved Indkøb af Træet, tabes mangefold ved det langt større Arbejde; thi ikke blot selve Paalimingen af Fineren giver en Del Besvær; men den medfører Limninger og Sammenføjninger i det uendelige, naar Genstanden ikke har yderst ensformige Flader. Ved første Øjekast synes det saa ligefremt at finere en Bordplade; men saa maa jo alle fire Kanter ogsaa fineres. Skal Pladen tilmed have en Smule Forsiring i Kanten, kan Finering slet ikke anvendes der; man maa da høvle hele Figuren i Lister af fuldt Træ og da lime dem paa langs hele Kanten. Yderligere kommer dertil den Vanskelighed, at Limen binder meget daarlig paa Endetræ, saa at Listen ved Bordets Ender let brækkes af. Naar det hele skal have et naturligt Udseende, maa saadanne tilføjede Stykker ligne Fineren ret godt, hvilket forudsætter et stort Udvalg, som kun kan tænkes paa et større Værksted. Det vil derfor let indses, at Finering med Egetræ er næsten meningsløs for Amatøren, og naar Snedkerne bruger den, er det oftest af en helt anden Grund end Hensynet til Farven og Teg- ningen. I det hele taget hersker der angaaende den oprindelige Hensigt med Finering en blandt Publikum og Haandværkere lige udbredt Misforstaaelse, der er saa indgroet, at man i sin Tid blev ganske forbløffet, da en bekendt Lærer i Teknologi fortalte om sin