Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SNEDKERARBEJDE
163
fast i Pimpstenen, og man maa da helst skrælle et Lag af hele
Fladen med en Kniv. Under Slibningen holdes Træet godt vædet
med Linolie, saa at Stenen glider let; har Træet ikke været godt
afpudset, saa at man maa slibe længe, kan det være heldigt af og
til at fjerne den Grød af Slibestøv, der efterhaanden dannes. Naar
Træet føles ganske glat, lader man det staa i et Par Dage; Linolien
vil da trænge fuldstændig ind i Træets Porer og efterhaanden hærdne,
saa at Træet faar en vandtæt og matglinsende Overflade, der i Aa-
renes Løb bliver betydelig mørkere.
Ved Egetræ maa det bestemt tilraades at lade sig nøje med
denne Olieslibning, dels fordi er Polering ikke giver nogen synderlig
større Glans, dels fordi Slibningen er saa let at gentage, naar Pladen ved
Slid og Brug faar Pletter og Ridser, mens Polering er et meget be-
sværligt Arbejde. Dertil kommer, at den blot olieslebne Overflade
er ganske anderledes holdbar end den polerede; saaledes angribes
den hverken af Spiritus eller varmt Vand og klæber ikke [fast til
varme Genstande, der sættes paa den.
FINERING.
Det ligger jo fristende nært at søge at opnaa et smukkere Ud-
seende ved blot at beklæde en Genstand paa alle de synlige Flader
med et Lag af en smukkere Træsort. Imidlertid er der adskilligt
at bemærke til en saadan Fremgangsmaade, og det maa straks siges,
at fra et økonomisk Synspunkt er Spekulationen absolut forfejlet.
Hvad der spares ved Indkøb af Træet, tabes mangefold ved det langt
større Arbejde; thi ikke blot selve Paalimingen af Fineren giver en
Del Besvær; men den medfører Limninger og Sammenføjninger i
det uendelige, naar Genstanden ikke har yderst ensformige Flader.
Ved første Øjekast synes det saa ligefremt at finere en Bordplade;
men saa maa jo alle fire Kanter ogsaa fineres. Skal Pladen tilmed
have en Smule Forsiring i Kanten, kan Finering slet ikke anvendes
der; man maa da høvle hele Figuren i Lister af fuldt Træ og da
lime dem paa langs hele Kanten. Yderligere kommer dertil den
Vanskelighed, at Limen binder meget daarlig paa Endetræ, saa at
Listen ved Bordets Ender let brækkes af. Naar det hele skal have
et naturligt Udseende, maa saadanne tilføjede Stykker ligne Fineren
ret godt, hvilket forudsætter et stort Udvalg, som kun kan tænkes
paa et større Værksted.
Det vil derfor let indses, at Finering med Egetræ er næsten
meningsløs for Amatøren, og naar Snedkerne bruger den, er det
oftest af en helt anden Grund end Hensynet til Farven og Teg-
ningen. I det hele taget hersker der angaaende den oprindelige
Hensigt med Finering en blandt Publikum og Haandværkere lige
udbredt Misforstaaelse, der er saa indgroet, at man i sin Tid blev
ganske forbløffet, da en bekendt Lærer i Teknologi fortalte om sin