ForsideBøgerHaandværk I Hjemmet : En…ration af brugsgenstande

Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
164 HAANDVÆRK I HJEMMET Datters Udstyr, at »det var af fuldt Mahogni, og saa — (en lang Kunstpavse) — saa var det Mahognitræs fineret.« Ved nærmere Eftertanke maa man imidlertid erkende, at netop en saadan Kombination er det fineste fine af Snedkerarbejde. Det slanke Mahogni er en overordentlig stærk og holdbar Træsort, der tilmed har et særligt Fortrin i, at det ikke kaster sig. Naar man da ovenpaa et saadant Underlag lægger en masret Finer faar man en Forening af Styrke og Skønhed, som aldrig kunde opnaaes ved ensartet Materiale. — Skønheden kömmer navnlig frem ved et sær- ligt Forhold, idet Finererne efter Skæringen lægges i Pakker i samme Orden, hvori de kommer fra Saven; man kan da faa et større Antal Blade, der har næsten fuldstændig det samme Udseende Naar man da vender hveranden om og limer dem to og to sammen i Midtlinjen af et Møbel, faar man et symmetrisk Mønster, der kan gentages mange Gange f. Eks. paa en hel Række Skuffer. Hvis Amatøren overhovedet vil indlade sig paa at finere, er der for ham kun nogen rigtig Mening i at gøre det, naar »Blindtræet« (d. v. s. Underlaget) er af samme Træsort som Fineren; han kan da spare sig al Ulejlighed med de Flader, der ikke særlig falder i Øj- nene. Derimod benytter Snedkerne ofte Fineren til at dække over ikke blot uanseligt men ogsaa usolidt Blindtræ og navnlig over jad- sket og uforsvarligt Arbejde i Sammenføjningerne. Fremgangsmaaden giver sig for øvrigt af sig selv, idet Fineren tilskæres med Kniv og limes paa Blindtræet, idet de to Dele spæn- des mellem solide Brædder, hvoraf det ene helst maa være varmet. Er Fladen buet, fylder man en Pose halvt med varmt Sand og læg- ger den mellem Spændebrædtet og Fineren; Sandet vil da fordele Trykket jævnt over hele Fladen. — Skal der bruges flere Finerer til samme Flade, plejer man først at samle dem paa et Stykke Papir, hvilket navnlig gælder, naar en Finer skal lappes. Man til- skærer da et firkantet Stykke, som i Tegningen passer nogenlunde sammen med det større, lægger det over det beskadigede Sted og skærer dette ud, idet man bruger Lappen som Skabelon. Finerer gaar i Handelen i forskellig Tykkelse; det maa tilraades at bruge dem nogenlunde tykke, da man ellers kan se Blindtræets Aarer og navnlig Sammenføjningerne igennem dem. — Fineret Ar- bejde maa naturligvis aldrig høvles, men blot trækkes af med Sik- lingen og derefter pudses og slibes. BEITSNING. Mens Finering som anført er ret besværlig, men saa dog ogsaa kommer til at ligne noget, gælder det modsatte om en anden Maade at forbedre Udseendet paa, nemlig Beitsning. Den er umaadelig let at udføre, men Forskønnelsen maa betegnes som overmaade tvivl- som. Dertil kommer at Beitsningen maa efterfølges af Polering,