Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
HAANDVÆRK I HJEMMET
Datters Udstyr, at »det var af fuldt Mahogni, og saa — (en lang
Kunstpavse) — saa var det Mahognitræs fineret.«
Ved nærmere Eftertanke maa man imidlertid erkende, at netop
en saadan Kombination er det fineste fine af Snedkerarbejde. Det
slanke Mahogni er en overordentlig stærk og holdbar Træsort, der
tilmed har et særligt Fortrin i, at det ikke kaster sig. Naar man
da ovenpaa et saadant Underlag lægger en masret Finer faar man
en Forening af Styrke og Skønhed, som aldrig kunde opnaaes ved
ensartet Materiale. — Skønheden kömmer navnlig frem ved et sær-
ligt Forhold, idet Finererne efter Skæringen lægges i Pakker i
samme Orden, hvori de kommer fra Saven; man kan da faa et
større Antal Blade, der har næsten fuldstændig det samme Udseende
Naar man da vender hveranden om og limer dem to og to sammen
i Midtlinjen af et Møbel, faar man et symmetrisk Mønster, der kan
gentages mange Gange f. Eks. paa en hel Række Skuffer.
Hvis Amatøren overhovedet vil indlade sig paa at finere, er der
for ham kun nogen rigtig Mening i at gøre det, naar »Blindtræet«
(d. v. s. Underlaget) er af samme Træsort som Fineren; han kan da
spare sig al Ulejlighed med de Flader, der ikke særlig falder i Øj-
nene. Derimod benytter Snedkerne ofte Fineren til at dække over
ikke blot uanseligt men ogsaa usolidt Blindtræ og navnlig over jad-
sket og uforsvarligt Arbejde i Sammenføjningerne.
Fremgangsmaaden giver sig for øvrigt af sig selv, idet Fineren
tilskæres med Kniv og limes paa Blindtræet, idet de to Dele spæn-
des mellem solide Brædder, hvoraf det ene helst maa være varmet.
Er Fladen buet, fylder man en Pose halvt med varmt Sand og læg-
ger den mellem Spændebrædtet og Fineren; Sandet vil da fordele
Trykket jævnt over hele Fladen. — Skal der bruges flere Finerer
til samme Flade, plejer man først at samle dem paa et Stykke
Papir, hvilket navnlig gælder, naar en Finer skal lappes. Man til-
skærer da et firkantet Stykke, som i Tegningen passer nogenlunde
sammen med det større, lægger det over det beskadigede Sted og
skærer dette ud, idet man bruger Lappen som Skabelon.
Finerer gaar i Handelen i forskellig Tykkelse; det maa tilraades
at bruge dem nogenlunde tykke, da man ellers kan se Blindtræets
Aarer og navnlig Sammenføjningerne igennem dem. — Fineret Ar-
bejde maa naturligvis aldrig høvles, men blot trækkes af med Sik-
lingen og derefter pudses og slibes.
BEITSNING.
Mens Finering som anført er ret besværlig, men saa dog ogsaa
kommer til at ligne noget, gælder det modsatte om en anden Maade
at forbedre Udseendet paa, nemlig Beitsning. Den er umaadelig let
at udføre, men Forskønnelsen maa betegnes som overmaade tvivl-
som. Dertil kommer at Beitsningen maa efterfølges af Polering,