Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

SNEDKERARBEJDE 165 naar der overhovedet skal vindes noget, og Polituren er som anført ikke let at reparere. Ligesom Finering kan Beitsning dog være paa sin Plads i sær- lige Tilfælde. Mange sætter Pris paa den mørke Farve, som Eg og Mahogni faar med Alderen, og man farver derfor ofte disse Træ- sorter mørke straks; at en saadan Farvning er absolut nødvendig, naar man skal lappe paa gamle Møbler, følger af sig selv. Til Mahogni bruges en Opløsning af Potaske eller kromsurt Kali i Vand; til Eg bruges oftest, men ikke bedst, et Udtræk af Kasseler- brunt med Ammoniakvand (Salmiakspiritus). Langt bedre er det dog at nøjes med Ammoniakvandet alene; men i det hele taget er det vanskeligt at faa Vædsker strøget tilstrækkelig ensartet paa. Mindre Genstande faar man derfor smukkest, naar man sætter dem ind i en lukket Kasse, i hvilken er anbragt en Skaal med Ammo- niakvand. Det virksomme Stof vil da i Luftform trænge ind i Træets Porer og gøre Farvningen ganske ensartet. Benyttes de flydende Beitser, bør de i Almindelighed stryges paa det tørre Træ inden Olieslibningen, da de ellers ikke trænger ordenlig ned i Træet. Undertiden ønsker man Træet farvet helt sort uden paafølgende Polering. Dette kan ogsaa være ganske forstandigt, da en saadan Overflade kan holde sig smuk, selv om den maa taale den haardeste Behandling; en særlig modstandsdygtig Beitse, som anvendes til Bordene i kemiske Laboratorier bestaar i en Opløsning af 400 gr. Kobbervitriol, 200 gr. klorsurt Kali, 400 gr. saltsur Anilin og 160 gr. Salmiak i 6 Liter Vand. Egentlig skal de to første Stoffer opløses i Halvdelen af Vandet og de to sidste i Resten, hvorpaa Træet over- stryges afvekslende med de to Opløsninger, idet det tørres mellem hver Gang; men Erfaringen viser, at man meget godt kan blande det hele sammen, navnlig naar det ikke skal gemmes i længere Tid. De angivne Mængdeforhold bør man ikke tage altfor højtidelig, da de kan ændres endogsaa meget betydelig uden Skade; snarest bør man dog tage mindre af de to første Stoffer og mere af de sidste. Har Træet ikke været beitset før, vil som Regel 4 Overstryg- ninger være nødvendige, og naar det sidste Lag er indtørret, slibes med Olie. Mens Linolie giver den sædvanlige, lidt fedtede Glans, faar man en fuldstændig mat Overflade ved Anvendelse af alminde- lig Maskinolie, der tiilige er mere modstandsdygtig overfor Sæbe, Soda o. 1. Ogsaa fuldstændig dækkende Beitser i andre Farver kan gøre særdeles god Virkning, navnlig naar det drejer sig om flere sammen- hørende Genstande, f. Eks. et helt Møblement. Dog er de langtfra saa holdbare som den sorte, særlig da det træffer sig saa uheldigt, at alle de, der bedst staar sig for Lysets blegende Virkning, ikke giver klare og rene Farver og derfor sjældnere anvendes. Derimod forfejles Maalet som Regel, naar man tilsigter at give en Flade Udseendet af at være lavet af en helt anden Træsort, idet man kun opnaar at skuffe de aller ukyndigste; thi selv om man