Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
166 HAANDVÆRK I HJEMMET kan træffe den paagældende Farve nok saa godt, kan man dog al- drig frembringe de for de kostbare Træsorter ejendommelige Teg- ninger. Her skal kun nævnes nogle faa Eksempler paa Beitser, til hvilke der gives Hundreder og atter Hundreder af Opskrifter, — det bedste Bevis paa, at de alle er saare ufuldkomne; thi var der blot nogle faa gode af dem, vilde alle de andre naturligvis snart forsvinde. Til Efterligning af Nøddetræ bruges en vandig Opløsning af manganoversur Kali, der afsætter et brunt Pulver paa Træets Over- flade; men det sidder meget løst. Bedre er det ovenfor omtalte Udtræk af Kasselerbrunt; men nærmest til Maalet kommer man dog vist med et Afkog af de endnu grønne Valnødder. Til Mahogni bruges en i Handelen gaaende »Skedevandsbeitse«, der er fremstillet ved Kogning af Aloe med Salpetersyre; men lige- som ved Nøddetræet bliver Resultatet sikkert bedst, naar man bru- ger Udtræk af forskellige røde Træsorters naturlige Farvestoffer. Vinaandigt Udtræk af Sandeltræ og Drageblod (en Slags Harpiks) spiller en stor Rolle, ligesom man under den følgende Slibning og Poleiing bruger en Linolie, der i nogen Tid har staaet med Al- kannarod. Det vilde føre altfor vidt at opregne et større Antal Beitser, og det vilde tilmed være ret unyttigt, da de alle er lige daarlige eller lige gode. Selv om man angav nøjagtige Mængdeforhold af de en- kelte Bestanddele, vilde Resultatet dog ganske afhænge af Paastryg- ningen. Amatøren bør derfor indskrænke sig til at have nogle faa Opløsninger, der kau give Hovedfarverne; ved Tilsætning snart af den ene, snart af den anden, kan han prøve sig frem, indtil han faar en Blanding, der falder i hans Smag. Hvis han tilsigter at efterligne Nøddetræ eller Mahogni, hjælper det overmaade meget, naar han har et Stykke af den paagældende Træsort til Sammen- ligning. Foruden sort er som sagt rødt og brunt de hyppigst øn- skede farver, og til dem er de anførte Farvestoffer Kasselerbrunt, Sandeltræ, Drageblod og Alkannarod fuldt tilstrækkelig. Endnu en enkelt Vædske kan det dog være rart at have, fordi den har en flersidig Anvendelse. Det er en Opløsning af 5 gr. Alizarin i 100 gr. Vand og saa meget Salmiakspiritus, at den samlede Vædske tydelig lugter deraf. Anvendes den alene eller efter foregaaende Overstryg- ning med svage Opløsninger af Svovlsur Magnesia (»engelsk Salt«), Kobbervitriol eller Jernvitriol, giver den brunt i forskellige Afskyg- ninger, der dog alle har en violet Tone. Bruges den derimod efter en svag Alunopløsning, fremkommer en pragtfuld højrød Farve. Med al Beitsning følger der en Vanskelighed, idet Fibrene rejser sig op over Overfladen, naar Træet bliver vaadt, og naar man da bagefter vil glatte Træet ved Slibning, kan man let komme til at slibe det farvede Lag bort. I den Henseende er vinaandige Beitser langt bedre, idet Træet ikke kvæller saa meget ud og Beitsen trænger dybere ned i Træet; men til Gengæld er de mindre hold-