Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

168 HAANDVÆUK I HJEMMET endelig endnu mere forsigtig en Lap Sprit. Det siger sig selv, at Trykket maa forøges, efterhaanden som Lapperne bliver tørre; men naar man paa den anden Side skal undgaa faste Strøg, kræver Ar- bejdet en ikke ringe Øvelse. Naar Strøgene med Spritlappen bliver helt blaalige, betyder det at næsten al Olien er borte, hvilket er af Vigtighed, da Olien ellers senere vil »slaa ud« og ødelægge Glansen. Det sidste Spor af Olie fjernes paa forskellige Maader, hvoraf flere maa siges at være af tvivlsom Værdi. Bedst synes det at gøres, naar man indgnider Haandfladen med lidt grøn Sæbe og hurtig lader den glide henover Fladen, hvorefter Sæben straks poleres bort med Kridt eller Trippelse eller maaske endnu bedre med Savspaaner, da de førstnævnte Ting let gør Farven bleg. BONING. Som sagt er den egentlige Polering meget vanskelig, og selv Fag- folk søger at undgaa den, hvor Vanskelighederne bliver større. Dette gælder naturligvis særlig saadanne Steder, hvor der er mange Hjørner og Kroge, eller hvor Fladerne er saa smaa, at der ikke er Plads til den kredsformede Bevægelse af Lappen. Skal en Snedker derfor afhente nogle Stole til Oppolering, vil man ofte se ham med Interesse studere Ejerens — Dørplade. Staar der Professor, Dr., eller Sagfører derpaa, bliver Stolene blot malede med »russisk Strygelak«, hvilket jo er gjort paa et Øjeblik, og kun hvis Ejeren i Følge sin Livsstilling kan mistænkes for at have Forstand paa Ar- bejdet, bliver der gjort Tilløb til en virkelig Polering, skønt man ogsaa i saa Tilfælde maa bruge Lakering paa de værste Steder, f. Eks ved udskaaret Arbejde. Skulde imidlertid den første Frem- gangsmaade blive brugt paa en eller anden Læsers Stole, bør han dog ikke forarges, ligesaa lidt, som Forfatteren blev det, da den samme Skæbne ramte ham; thi for den Pris, som Regningen lød paa, kunde der umulig være udført en saa vanskelig Polering. En yderligere Ti øst fandt han i den Erkendelse, at maaske ikke en eneste af de Mennesker, der overhovedet vilde faa Stolene at se, kendte Forskel paa de to Slags Glans. Men Moralen deraf er klar: Man levere ikke sine gamle — særlig udskaarne — Stole til en Snedker; thi enten bliver Arbejdet meget dyrt, eller ogsaa faar man det samme, som man selv — endnu langt billigere kan udføre ved Hjælp af en fin Haarpensel og Strygelak. '‘Lakering tager sig imidlertid ikke godt ud paa store Flader, f. Eks. en Bordplade; men hvis man dog ønsker en stærkere Glans, end den, der kan naaes ved Olieslibning alene, og hvis man ikke drister sig til at give sig i Lag med den egentlige Polering, kan man bone Fladen. Man sammensmelter da lige Dele Voks og Ter- pentinolie til en Masse, der ved Afkøling faar en Fasthed som en stiv Salve. Med et saadant Stykke Bonevoks overgnider man Fladen ganske let, hvorpaa man polerer med en Linnedklud med lidt