Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
SNEDKERARBEJDE 169 Terpentinolie, indtil Fladen er ganske tør og Glansen Jikke kan blive stærkere. Undertiden bruger man en anden Boneraasse, der fremstilles paa føldende Maade: 100 gr. Voks smeltes i Vs Pot kogende Vand, og under Kogningen tilsættes da 10 gr. Potaske (ikke mere, snarere mindre!).. Det hele blander sig da til en mælkeagtig Vædske, hvor- til man under Afkølingen sætter 15 gr. Terpentinolie. Naar Massen er bleven helt kold, ligner den paafaldende Tykmælk. Det angives, at man til denne Masse skal bruge en Klud af Flonel, med hvilken der gnides under stærkt Tryk, hvorefter den egentlige Glans skal kunne komme frem ved en let Overgnidning med en ren Flonels- klud. Forfatteren maa dog indrømme, at han aldrig har faaet nogen tilfredsstillende Glans med denne Masse hverken paa nye eller gamle Møbler, og naar den dog er omtalt her, er det fordi den paa Grund af sit Indhold af Potaske tillige har en beitsende Egenskab. Anvendt paa lyst Egetræ giver den en ganske sjælden smuk Farve, ganske vist mørk, men fin og mild (»sart« og »douce«), kort sagt i enhver Henseende »fornem«. Mærkelig nok naaes det bedste Re- sultat, naar den anvendes efter Olieslibningen, og naar man da bag- efter sætter Glans paa Fladen med det først omtalte Bonevoks, kan selv den mest uøvede Begynder naa et Resultat, der endog vil im- ponere dygtige Fagfolk og tilfredsstille den kræsneste Smag. At Glansen er mindre holdbar end efter den blotte Olieslibning har for saa vidt mindre at sige, som ogsaa denne Boning kan gøres om paa et Øjeblik. GRADNING. Tidligere er omtalt, at en Bordplade ved Fastgørelsen til Under- stillingen forhindres i at kaste sig nævneværdigt; rngn det gælder ogsaa kun tilnærmelsesvis. Skal ethvert Spor af Kastning undgaas, maa man benytte særlige Metoder. Ved smaa Genstande hjælper man sig ved at lime to Plader ovenpaa hinanden, saaledes at Fib- rene i den ene gaar paa tværs ad dem i den anden. Den Side 151 omtalte Smergelskive bør derfor hellere laves af to 1" Brædder li- mede overkors end af en enkelt 2" Planke. Ved større Flader lader noget saadant sig imidlertid ikke gøre af Hensyn til Træets Arbejden. Et saadant Tilfælde forekommer f. Eks. ved Tegneborde, der skal være fuldstændig plane. Man laver da tværs over Pladens Under- side i Nærheden af Enderne en Fure, der er bredest i Bunden, og tilhøvler en Liste, der nøjagtig passer i Furen. Den drives da ind i Furen fra en af Siderne, og hvis den sidder stramt, vil den stadig holde Pladen i samme Plan uden dog at hindre Brædderne i at glide frem og tilbage. Men den her fremstillede Fastgørelsesmaade »Gradning« har en langt større Anvendelse, idet den af Skønhedshensyn bruges i Stedet for Tapning, hvor Sammenføjningen ikke maa ses. En Bænk eller 22