Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SNEDKERARBEJDE
169
Terpentinolie, indtil Fladen er ganske tør og Glansen Jikke kan
blive stærkere.
Undertiden bruger man en anden Boneraasse, der fremstilles paa
føldende Maade: 100 gr. Voks smeltes i Vs Pot kogende Vand, og
under Kogningen tilsættes da 10 gr. Potaske (ikke mere, snarere
mindre!).. Det hele blander sig da til en mælkeagtig Vædske, hvor-
til man under Afkølingen sætter 15 gr. Terpentinolie. Naar Massen
er bleven helt kold, ligner den paafaldende Tykmælk. Det angives,
at man til denne Masse skal bruge en Klud af Flonel, med hvilken
der gnides under stærkt Tryk, hvorefter den egentlige Glans skal
kunne komme frem ved en let Overgnidning med en ren Flonels-
klud. Forfatteren maa dog indrømme, at han aldrig har faaet nogen
tilfredsstillende Glans med denne Masse hverken paa nye eller
gamle Møbler, og naar den dog er omtalt her, er det fordi den paa
Grund af sit Indhold af Potaske tillige har en beitsende Egenskab.
Anvendt paa lyst Egetræ giver den en ganske sjælden smuk Farve,
ganske vist mørk, men fin og mild (»sart« og »douce«), kort sagt
i enhver Henseende »fornem«. Mærkelig nok naaes det bedste Re-
sultat, naar den anvendes efter Olieslibningen, og naar man da bag-
efter sætter Glans paa Fladen med det først omtalte Bonevoks, kan
selv den mest uøvede Begynder naa et Resultat, der endog vil im-
ponere dygtige Fagfolk og tilfredsstille den kræsneste Smag. At
Glansen er mindre holdbar end efter den blotte Olieslibning har
for saa vidt mindre at sige, som ogsaa denne Boning kan gøres
om paa et Øjeblik.
GRADNING.
Tidligere er omtalt, at en Bordplade ved Fastgørelsen til Under-
stillingen forhindres i at kaste sig nævneværdigt; rngn det gælder
ogsaa kun tilnærmelsesvis. Skal ethvert Spor af Kastning undgaas,
maa man benytte særlige Metoder. Ved smaa Genstande hjælper
man sig ved at lime to Plader ovenpaa hinanden, saaledes at Fib-
rene i den ene gaar paa tværs ad dem i den anden. Den Side 151
omtalte Smergelskive bør derfor hellere laves af to 1" Brædder li-
mede overkors end af en enkelt 2" Planke. Ved større Flader lader
noget saadant sig imidlertid ikke gøre af Hensyn til Træets Arbejden.
Et saadant Tilfælde forekommer f. Eks. ved Tegneborde, der skal
være fuldstændig plane. Man laver da tværs over Pladens Under-
side i Nærheden af Enderne en Fure, der er bredest i Bunden, og
tilhøvler en Liste, der nøjagtig passer i Furen. Den drives da ind
i Furen fra en af Siderne, og hvis den sidder stramt, vil den stadig
holde Pladen i samme Plan uden dog at hindre Brædderne i at
glide frem og tilbage.
Men den her fremstillede Fastgørelsesmaade »Gradning« har en
langt større Anvendelse, idet den af Skønhedshensyn bruges i Stedet
for Tapning, hvor Sammenføjningen ikke maa ses. En Bænk eller
22