Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
GLARMESTERARBEJDE 185 ind mod Fugen med et Platbor; et passende tykt Søm drives et Stykke ind; Hovedet knibes af med en Knibtang, og Stiften slaas helt i. Naar Listens Form ikke tillader en saadan Fremgangsmaade og i hvert Tilfælde ved bredere Rammer sætter man ved hvert Hjørne paa Bagsiden en trekantet Træplade saa stor, at Falsen netop gaar fri, og sømmer den fast til begge de sammenstødende Lister. Foruden at styrke Samlingen, forhindrer disse Klodser ogsaa Rammen i at trække sig vindskæv. Efter Samlingen af Rammen skæres Glasset til. Hertil anvendes som bekendt en Diamant indfattet i et ca. 4" langt Skaft af en ejen- dommelig flad Form. Det ender forneden i en firkantet Jærnklods, hvis underste Flade er svagt buet i den Retning, i hvilken Diaman- ten skærer. I denne Flade sidder »Stenen« indkittet i en Blanding af Tin og Bly saaledes, at den skærende Kant er parallel med den lange Side af Jærnklodsen. Under Skæringen bør denne Side altid glide langs en Lineal, helst af Træ, og da Diamanten kun skærer i den ene Retning, er denne angivet ved, at der paa den ene Side af Skaftet er sat et Mærke, sædvanlig en lille rund Perlemors Plade, der altid skal holdes til venstre, naar man trækker Diamanten til sig. Mens Linealen støttes af venstre Haands stærkt spredte Fingre, fastholdes Diamanten med højre Haand omtrent paa samme Maade som et Penneskaft, kun at Haanden er drejet mere udad, saa at Pegefingeren sidder helt paa højre Side af Skaftet. Dertil kommer, at Diamanten kun kan skære i næsten lodret Stilling, og Afvigelsen gaar netop i modsat Retning af den, hvori Penneskaftet hælder. Da det naturligvis er uhyre vanskeligt at faa selve Stenen indsat ganske nøjagtig, vil man aldrig finde to Diamanter, som skal holdes ganske ens; nogle hælder kun lidt, andre mere, og undertiden er det tillige nødvendigt at lade Redskabet hælde lidt til højre. Her mere end andetsteds gælder det, at man maa være fortrolig med netop det særlige Stykke Værktøj, man har i Hænde; selv meget øvede Fagfolk kan kun vanskelig arbejde med hinandens Diamanter. Man maa derfor prøve sig frem med den største Forsigtighed for at finde den passende Stilling. For øvrigt er der her den Mærke- lighed, at selv ganske upraktiske Folk ofte kan skære med en Dia- mant første Gang, de faar den i Haanden, mens andre, der ellers ikke mangler Huandelag, har umaadelig svært ved at lære det. Da Diamanten er det haardeste af alle Legemer, skulde man jo tro, at man kunde byde den hvadsomhelst; men dette er ”saa langt fra Tilfældet, at man tværtimod maa behandle den med den største Omhu. Mange Begyndere ødelægger deres Diamant første Gang, de bruger den. Der maa saaledes kun udøves et overordentlig let Tryk paa den, og navnlig maa man aldrig skære to Gange i samme Rille; man maa heller ikke skære paa krumme Flader, undtagen paa langs af en Cylinder. Et Lampeglas kan man saaledes ikke gøre kortere; men man kan godt skære det igennem efter Længden. Naar man nu under Iagttagelsen af disse Forsigtighedsregler har 24