Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GLARMESTERARBEJDE
185
ind mod Fugen med et Platbor; et passende tykt Søm drives et
Stykke ind; Hovedet knibes af med en Knibtang, og Stiften slaas
helt i. Naar Listens Form ikke tillader en saadan Fremgangsmaade
og i hvert Tilfælde ved bredere Rammer sætter man ved hvert
Hjørne paa Bagsiden en trekantet Træplade saa stor, at Falsen
netop gaar fri, og sømmer den fast til begge de sammenstødende
Lister. Foruden at styrke Samlingen, forhindrer disse Klodser ogsaa
Rammen i at trække sig vindskæv.
Efter Samlingen af Rammen skæres Glasset til. Hertil anvendes
som bekendt en Diamant indfattet i et ca. 4" langt Skaft af en ejen-
dommelig flad Form. Det ender forneden i en firkantet Jærnklods,
hvis underste Flade er svagt buet i den Retning, i hvilken Diaman-
ten skærer. I denne Flade sidder »Stenen« indkittet i en Blanding
af Tin og Bly saaledes, at den skærende Kant er parallel med den
lange Side af Jærnklodsen. Under Skæringen bør denne Side altid
glide langs en Lineal, helst af Træ, og da Diamanten kun skærer
i den ene Retning, er denne angivet ved, at der paa den ene Side
af Skaftet er sat et Mærke, sædvanlig en lille rund Perlemors Plade,
der altid skal holdes til venstre, naar man trækker Diamanten til
sig. Mens Linealen støttes af venstre Haands stærkt spredte Fingre,
fastholdes Diamanten med højre Haand omtrent paa samme Maade
som et Penneskaft, kun at Haanden er drejet mere udad, saa at
Pegefingeren sidder helt paa højre Side af Skaftet. Dertil kommer,
at Diamanten kun kan skære i næsten lodret Stilling, og Afvigelsen
gaar netop i modsat Retning af den, hvori Penneskaftet hælder.
Da det naturligvis er uhyre vanskeligt at faa selve Stenen indsat
ganske nøjagtig, vil man aldrig finde to Diamanter, som skal holdes
ganske ens; nogle hælder kun lidt, andre mere, og undertiden er
det tillige nødvendigt at lade Redskabet hælde lidt til højre. Her
mere end andetsteds gælder det, at man maa være fortrolig med
netop det særlige Stykke Værktøj, man har i Hænde; selv meget
øvede Fagfolk kan kun vanskelig arbejde med hinandens Diamanter.
Man maa derfor prøve sig frem med den største Forsigtighed for
at finde den passende Stilling. For øvrigt er der her den Mærke-
lighed, at selv ganske upraktiske Folk ofte kan skære med en Dia-
mant første Gang, de faar den i Haanden, mens andre, der ellers
ikke mangler Huandelag, har umaadelig svært ved at lære det.
Da Diamanten er det haardeste af alle Legemer, skulde man jo
tro, at man kunde byde den hvadsomhelst; men dette er ”saa langt
fra Tilfældet, at man tværtimod maa behandle den med den største
Omhu. Mange Begyndere ødelægger deres Diamant første Gang, de
bruger den. Der maa saaledes kun udøves et overordentlig let Tryk
paa den, og navnlig maa man aldrig skære to Gange i samme Rille;
man maa heller ikke skære paa krumme Flader, undtagen paa langs
af en Cylinder. Et Lampeglas kan man saaledes ikke gøre kortere;
men man kan godt skære det igennem efter Længden.
Naar man nu under Iagttagelsen af disse Forsigtighedsregler har
24